Til- eller afmeld natrenovation
Til- og afmeld her
Der findes specifikke oplysninger for din kommune.
I Kommuneqarfik Sermersooq tømmes tørklosetter 2-3 gange om ugen afhængigt af hvilken ordning, du har tilmeldt dig. Tømning sker på faste ugedage. Hvilke dage afhænger af hvor i kommunen, du bor. Efter behov kan du mod betaling få foretaget ekstra tømninger.
Takster
Du kan finde taksterne i takstbladet nedenfor.
Takster 2021
Særligt for septitanke
Reglerne for tømning af samletanke i Kommuneqarfik Sermersooq afhænger af hvor, du bor:
- Nuuk: Du skal selv aftale tømning af samletanken med din lokale entreprenør. Du skal betale direkte til entreprenøren for tømning af samletanken
- Qeqertarsuatsiaat, Tasiilaq, Sermiligaaq, Isortoq, Kulusuk, Tiniteqilaaq og Kuummiut: Du skal tilmelde dig den kommunale tømningsordning. Det kan du gøre på dit lokale borgerservicecenter. Du skal betale hvert kvartal til kommunen
- Paamiut og Arsuk: Du skal selv aftale tømning af samletanken med enten kommunen eller din lokale entreprenør. Du skal betale direkte til kommunen eller entreprenøren for tømning af samletanken
- Kapisillit og Ittoqqortoormiit: Det er ikke muligt at etablere samletanke her
Natrenovation er en del af den offentlige ordning, der hører under Affaldshåndtering. Affaldshåndtering drejer sig om hvordan vi skaffer os af med vores affald, så vi beskytter natur og mennesker mest mulig.
Natrenovation betyder, at fjerne latrin og sanitært spildevand fra alle former for toiletter.
Det er kommunens ansvar at alle de, der er med i natrenovationsordningen, får tømt deres toiletter, men det er dit ansvar, at du bliver meldt til (og af) natrenovationsordningen.
Har du et tørkloset og ønsker du at blive meldt til ordningen for natrenovation, skal tørklosettet være godkendt af kommunen. Det er dit eget ansvar, at anskaffe dig et tørkloset. Det er også dit ansvar som husejer eller lejer, at sørge for, at den person, der skal tømme dit tørkloset, har adgang til det.
Der må ikke smides andet affald i natrenovationssækken.
Der sættes en ny sæk i dit tørkloset efter hver tømning.
Du vil få tilsendt en regning fra din kommune.
Tilmelding, afmelding og ændring
For at til- eller afmelde dig natrenovation eller ændre f.eks. antallet af afhentninger skal du udfylde en blanket.
Har du MitID, kan du udfylde og sende blanketten online.
Har du ikke MitID, skal du aflevere den udfyldte blanket til dit lokale borgerservicecenter eller bygdekontor.
Postboks 161
3900 Nuuk
E-mail: pan@nanoq.gl
Telefon: (+299) 34 50 00
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl