Dansk Digital Post

Hvis du ikke har fast bopæl i Danmark, er du ikke omfattet af den danske lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Derfor er det heller ikke et krav, at du kan modtage dine beskeder fra danske offentlige myndigheder i Digital Post, hvis du bor i Grønland.

Er du lige flyttet fra Danmark til Grønland, er du stadig tilsluttet dansk offentlig digital post i henhold til den danske lovbekendtgørelse.

Hvis du aldrig har været tilmeldt dansk Digital Post før og ikke har fast bopæl eller fast ophold i Danmark, men ønsker at modtage Digital Post fra offentlige danske myndigheder, kan du blive frivilligt tilmeldt.

Det er dog en forudsætning, at du har et CPR-nummer og et MitID for at kunne få adgang til din offentlige digitale post.

Skrevet af: Digitaliseringsstyrelsen

Hvis du har spørgsmål til Digital Post, kan du skrive til Digitaliseringsstyrelsen på digitalpost@nanoq.gl
Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.