Hvordan klager du?
Hvis du har oplevet forskelsbehandling, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet ved at:
• udfylde et klageskema
• skrive et brev
• skrive en e-mail
• ringe
• henvende dig personligt
Oplysninger
Vi skal bruge disse oplysninger:
• dine personlige oplysninger (navn, adresse og CPR-nummer)
• dine kontaktoplysninger
• hvem du klager over (indklagede)
• kontaktoplysninger på den, du klager over
• en forklaring på, hvorfor du mener, at du er blevet forskelsbehandlet
• oplysning om, hvilken diskriminationsgrund, du har været udsat for
• hvad du ønsker at opnå med din klage
Hvis du er blevet afskediget, skal du også sende:
• ansættelseskontrakt
• afskedigelsesbrevet
• de seneste seks lønsedler
Hvis du klager over forskelsbehandling på grund af handicap, skal du også sende:
• Oplysninger, der beskriver dit handicap og din funktionsbegrænsninger. Det kan for eksempel være oplysninger fra læge eller kommune.
Dokumentation
Du kan understøtte din klage ved at vedlægge materiale. Det kan for eksempel være skærmprint, SMS´er eller andet skriftligt materiale. Du kan også sende billeder samt lyd- og videooptagelser.
Fuldmagt
Hvis en partsrepræsentant, der ikke er advokat, varetager din sag, skal vi have en fuldmagt.
Ligebehandlingsnævnets afgørelser er endelige og kan derfor ikke påklages til en anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene.