Klag til Ligebehandlingsnævnet
Klag herDu kan klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis du har oplevet forskelsbehandling, der sker på baggrund af følgende diskriminationsgrunde:
• køn
• graviditet
• adoption
• barselsorlov
• seksuel orientering
• kønsidentitet
• kønsudtryk
• kønskarakteristika
• race
• hudfarve
• national oprindelse
• social oprindelse
• etnisk oprindelse
• handicap
• alder
• politisk anskuelse
• religion
• trosoverbevisning
Både direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling.
Direkte forskelsbehandling er, når en person behandles ringere end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, når grunden til den ringere behandling er en af de ovennævnte grunde.
Indirekte forskelsbehandling er, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer, der er omfattet af en af de ovennævnte diskriminationsgrunde, ringere end andre personer. Det gælder ikke hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Der er tale om chikane, når en uønsket adfærd i relation til en diskriminationsgrund finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt miljø for den pågældende.
Forbrugerklagenævnet
Forbruger- og KonkurrencestyrelsenImaneq 29, 1. sal
Postboks 689
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 32 80 33
Hverdage kl. 10:00-15:00
E-mail: maalaarut@nanoq.gl
Hjemmeside: aua.gl