Kopier din MitID app til en anden telefon/tablet
Hent først MitID appen i Apple App Store eller Google Play på den telefon/tablet, du ønsker MitID appen installeret på. Du kan have op til tre aktive MitID apps.
1. Åbn MitID appen på din gamle telefon eller tablet. Åbn menuen øverst på skærmen
2. Vælg ”Aktiver”
3. Vælg ”Kopier dit MitID til en ny app”
4. Læs informationen og tryk på ”Kom i gang”
5. Indtast din PIN-kode eller benyt biometri (fingeraftryk, Touch ID eller Face ID)
6. Som et sikkerhedstiltag skal du vente en time, før du kan kopiere din MitID app. Markér feltet ’Ja, jeg vil gerne kopiere’ og tryk på ”Start kopiering”
7. Ventetiden er nu i gang. Tryk på ”OK”, hvis du vil minimere vinduet med ventetid. Du kan lukke MitID appen, mens du venter. Du får en notifikation fra appen, når ventetiden er slut
8. Efter en time: Tryk på ”Vis QR-kode” på skærmen ”Vis QR-kode og kopier MitID til ny app”
9. Du får nu vist en QR-kode, du skal scanne med din nye telefon/tablet. QR-koden er gyldig i tre minutter
10. Åbn MitID appen på din nye telefon/tablet
11. Tryk på ”Kom i gang” på skærmen ’Aktiver dit MitID’
12. Vælg ”Kopier fra anden MitID app”. Tryk på ”Næste”
13. Markér feltet ”QR-koden er vist på den gamle app” og tryk på ”Scan QR-kode”
14. Scan QR-koden ved at holde telefonen/tabletten op foran QR-koden på din gamle app. Hold telefonens skærm ind mod dig selv, så MitID appen bruger din telefons kamera til at scanne QR-koden
15. Indtast dit bruger-ID for at bekræfte din identitet. Tryk herefter på ”Næste”
16. Indtast den midlertidige PIN-kode, som du modtager på SMS
17. Tryk på ”Næste” på skærmen ’Vælg din personlige PIN-kode’
18. Opret din personlige PIN-kode. Tryk på ”Næste”. Gentag PIN-koden og tryk på ”Næste”
19. Vælg, om du vil godkende med biometri
20. Acceptér notifikationer fra MitID appen
21. Denne app er nu aktiveret og klar til brug. Tryk ”OK”.
MitID appen, som du har på din gamle telefon/tablet, er stadig aktiv. Hvis du ikke længere ønsker at bruge den, kan du slette den eller fx gemme den som reserve til din nye MitID app, så du altid har adgang til MitID.
MitID support i Danmark
Telefon: +45 33 98 00 10
E-mail: MitID support
Åbningstider
- Mandag til fredag kl. 05.00-17.00. (Grønlandsk tid)
- Lørdag, søndag og helligdage kl. 07.00-13.00. (Grønlandsk tid)
Bemærk:
Kontakt til den danske MitID support foregår på dansk.