Sikkerhed med MitID
Del aldrig dit MitID eller dine MitID-oplysninger med andre. Dit bruger-ID og dine koder er private, og hvis de er sikre, er du også.
Dit bruger-ID skal være svært for andre at gætte
Du skal finde på dit eget bruger-ID, som er svært for andre at gætte, men nemt for dig at huske, fx ved at bruge både tal, bogstaver og specialtegn. Du kan altid ændre dit bruger-ID på MitID.dk efterfølgende. Del aldrig dit bruger-ID med andre – undtagen med supporten, hvis du selv kontakter den.
Sikkerheds-huskeregler, når du bruger dit MitID
- Vis aldrig dine koder til andre.
- Udlevér aldrig din MitID app, -kodeviser, kodeoplæser eller chip til andre.
- Del aldrig dit bruger-ID med andre – undtagen med supporten, hvis du selv kontakter den.
- Godkend aldrig noget med MitID på baggrund af fx et opkald, e-mail eller besøg fra nogen, som udgiver sig for at være fra din bank, fra Digitaliseringsstyrelsen, politiet, supporten eller noget helt femte. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde.
- Vær opmærksom på, hvad du er ved at godkende med MitID. Hvis teksten ikke svarer til det, som du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har igangsat handlingen, skal du lade være med at godkende.
Har du mistanke om, at nogen har fået adgang til dit personlige MitID, bør du hurtigst muligt kontakte MitID support for at få spærret dit personlige MitID midlertidigt.
Hvad er tegn på, at mit MitID bliver misbrugt?
- Hvis dit bruger-ID er blevet ændret af en anden.
- Hvis du modtager beskeder fra MitID om noget, du ikke kan genkende.
- Hvis du har godkendt en anmodning, du ikke selv har sat i gang.
- Hvis du har givet din bruger-ID eller kode videre til en person, du nu mistænker for at være en svindler.
Spærring
• Du kan spærre hele dit MitID midertidigt, hvis det er blevet misbrugt.
• Hvis du har tabt eller fået stjålet din telefon med din MitID app eller din MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip, er det ikke nødvendigvis et tegn på misbrug af hele dit MitID. Så kan du nøjes med at spærre den enhed, du har mistet.
Spær MitID identifikationsmiddel - MitID
Kontakt den danske MitID support
På telefon:
+45 33980010
På mail:
https://support-mitid.digst.dk/
Åbningstider
- Mandag til fredag kl. 05.00-17.00 (grønlandsk tid)
- Lørdag, søndag og helligdage kl. 07.00-13.00 (grønlandsk tid)
Du får besked via MitID appen, SMS eller e-mail, hvis der sker kritiske hændelser med dit MitID, for eksempel hvis din MitID app bliver aktiveret på en ny enhed, for eksempel på en ny smartphone, eller hvis der ændres i dine personlige MitID oplysninger.
Du kan vælge at få besked, hver gang dit personlige MitID bliver anvendt.
Har du mistanke om, at nogen har fået adgang til dit personlige MitID, bør du hurtigst muligt kontakte MitID support for at få spærret dit personlige MitID midlertidigt.
Du kan også henvende dig hos din lokale borgerservice eller på bygdekontoret.
MitID support i Danmark
Telefon: +45 33 98 00 10
E-mail: MitID support
Åbningstider
- Mandag til fredag kl. 05.00-17.00. (Grønlandsk tid)
- Lørdag, søndag og helligdage kl. 07.00-13.00. (Grønlandsk tid)
Bemærk:
Kontakt til den danske MitID support foregår på dansk.