Information om Grønlands Domstole

Grønlands Domstole er en del af Danmarks Domstole og består af fire kredsretter, Retten i Grønland og Grønlands Landsret.

De fire kredsretter er Kujalleq Kredsret, Sermersooq Kredsret, Qeqqa Kredsret og Qaasuitsoq Kredsret. Kujalleq Kredsret, Sermersooq Kredsret og Qeqqa Kredsret dækker samme områder som de kommuner, der har samme navn. Qaasuitsoq Kredsret dækker de områder, der hører under Avannaata og Qeqertalik kommuner.

Kredsretterne og Retten i Grønland er første instans, og det betyder, at det er her retssagerne begynder. Når der er truffet en afgørelse i første instans, har sagens parter mulighed for at gå videre med sagen til anden instans, som er Grønlands Landsret.


Diagrammet viser, at sager som udgangspunkt begynder ved enten en kredsret eller i Retten i Grønland. Domme fra første instans kan ankes til Grønlands Landsret, som er anden instans. I særlige tilfælde kan en dom fra landsretten ankes til Højesteret, som er rigets øverste instans.

Om en sag kan komme for Højesteret vurderes af Procesbevillingsnævnet. Det er kun principielle sager, der kan indbringes for Højesteret.

En sag kan være principiel, hvis den handler om et spørgsmål, der ikke tidligere har været behandlet af Højesteret og hvis spørgsmålet kan have betydning for andre end parterne i den sag, som en af parterne ønsker at anke til Højesteret.

Domstolene værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolenes opgaver er fastlagt i grundloven og anden lovgivning, blandt andet i retsplejeloven.

Domstolene pålægger foranstaltninger for lovovertrædelser og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder.

Domstolene afgør spørgsmål om lovligheden af, hvad myndighederne foretager sig, og spørgsmål om lovgivningens overensstemmelse med grundloven og internationale forpligtelser.

Det er også domstolene, der behandler fogedsager, skiftesager og registreringer af rettigheder over fast ejendom og løsøre.

Med grundlovens ord: Domstolene har den dømmende magt.

Domstolene skal sikre, at alle borgere behandles ligeligt efter loven og beskytte den enkelte mod magtmisbrug. Efter grundloven er dommerne derfor uafhængige – når de træffer afgørelser skal de kun rette sig efter loven og være upartiske. De skal ikke lade sig styre af politiske eller andre uvedkommende interesser.

Første instans
I Grønland har vi to typer af retter i første instans.

Kredsretterne behandler de borgernære sager, som er:

• kriminalsager
• familieretlige sager
• dødsboskiftesager (fordeling af ting og penge, som en død person efterlader)
• fogedsager

• insolvensskiftesager (konkurs, betalingsstandsning, gældssanering m.v.)
• særlige kriminalsager (overtrædelse af arbejdsmiljølovgivning, fiskerilovgivning m.v.)
• almindelige civile sager (sager om betaling af beløb, udlevering af ting m.v.)
• tvangssalg af fast ejendom og visse komplicerede fogedsager som forbud, arrest m.v.
• sager, der er henvist fra kredsretten, fordi de er juridisk eller faktisk komplicerede

Udover de ovennævnte sager tager Retten i Grønland sig af registrering af rettigheder og betaling af retsafgift.
Desuden har Retten i Grønland ansvaret for at uddanne kredsdommere og andet personale, der er ansat ved de grønlandske retter i første instans og nogle administrative opgaver for retterne i første instans.

Anden instans
Grønlands Landsret er adskilt fra retterne i første instans og behandler kun sager i anden instans.

Det vil sige, at de sager, der behandles i Grønlands Landsret er sager, hvor en af parterne eller begge parter har været uenige i den afgørelse, der er truffet af kredsretten eller Retten i Grønland og derfor er gået videre med sagen til Grønlands Landsret.

Vision
Domstolenes vision er ledestjernen for retternes virke og rolle i samfundet. Domstolene arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid – afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. På den måde gør vi os fortjent til befolkningens tillid og respekt.

Mål
Der er opstillet fire mål for Danmarks Domstole i perioden 2023-2027, som er et udtryk for den retning, domstolene gerne vil arbejde i, og som udgør pejlemærker for de områder, hvor domstolene har ambitioner om særligt at udvikle sig:

• Brugerfokus
• Korte sagsbehandlingstider
• Ensartethed
• Kvalitet og effektivitet

• ansvarlighed
• respektfuld behandling
• troværdighed
• åbenhed og lydhørhed

Grundloven, lov nr. 169 af 5. juni 1953, Retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30/04/2008 med senere ændringer og bekendtgørelser