Trangsbestemt hjælp
Enhver voksen borger har pligt til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
Offentlig hjælp har til formål til at forebygge, at borgerne kommer i en situation, hvor de får behov for hjælp til forsørgelse. Derudover er formålet at skabe økonomisk sikkerhedsnet for personer, som ikke på en anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.
Formålet med at yde økonomisk hjælp er derfor at sætte modtageren af hjælpen i stand til at klare sig selv. Ansøgeren skal også derfor efter evne udnytte og udvikle sin arbejdsevne.
Borgeren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelse af hjælpen.
Der er to typer af offentlig hjælp: takstbestemt hjælp og trangsbestemt hjælp.
Trangsbestemt hjælp er knyttet til ekstraordinære og uforudsete omstændigheder, og hvor du ikke selv har økonomisk mulighed for at afholde udgiften eller hvor afholdelse af udgiften i afgørende grad vil vanskeliggøre mulighederne for at klare dig selv i fremtiden.
Trangsbestemt hjælp er et engangsbeløb.
Pludselig opståede situationer
Trangsbestemt hjælp ydes som hjælp til pludseligt opståede situationer. Det vil sige, at der er tale om uventede ekstraordinære situationer, som du eller dine partner ikke har kunnet forudse og har derfor ikke haft mulighed for at spare op til.
Trangsbestemt hjælp omfatter støtte i forbindelse med:
- akut engangshjælp
- enkeltudgifter
- flyttehjælp
- begravelseshjælp
- nære pårørendes alvorlige sygdom, død eller begravelse
- hjælp til udenlandske statsborgere vedrørende akut hjælp, hjemrejse og ophold i Grønland i tilfælde af, at det ikke er muligt at rejse ud af landet.
Subsidiær mulighed
Offentlig hjælp, herunder trangsbestemt hjælp er en subsidiær mulighed.
Det vil sige, hvis der er mulighed for dækning af de pludselig opståede udgifter, skal denne mulighed anvendes, før du kan søges om trangsbestemt hjælp.
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Imaneq 1A, 701
Postboks 970
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 345000
E-mail: ISN@nanoq.gl