Her kan du se eksempler på klager over sundhedsfaglig behandling:
Hvis du har været udsat for en hændelse som ikke lever op til normen for almindelig anerkendt sundhedsfaglige behandlinger hos f.eks. lægen eller pleje på et sundhedscenter eller lignende sundhedsfaglige virksomheder, har du som patient mulighed for at klage over behandlingen via denne side.
Bemærk - Eksemplerne nedenfor, angiver hvad en klage over sundhedsfaglig behandling kan omfatte:
Eksempler på klager over sundhedsfaglig behandling:
”Jeg faldt i forbindelse med en gåtur i fjeldet og slog mig til en stor sten på mine ribben, og jeg har fået blå mærker og har meget ondt, men da jeg kontaktede sundhedsvæsenet, oplyste de, at de ikke fandt det nødvendigt at undersøge mig og give mig behandling. Jeg prøvede at, ringe til lægetelefonen flere gange, en uge senere fik jeg en tid hos en sygeplejerske der konstaterede, at et ribben var brækket.”
”Jeg vil gerne klage over operation af mit knæ. Resultatet af operationen er utilstrækkelig, jeg kan ikke stå på mit ben uden det gør meget ondt, og forud for operationen blev jeg oplyst at jeg ville opnå næsten fuld bevægelse i knæet.
3 måneder efter operationen, ringede jeg til lægetelefonen da jeg forsat ikke kunne stå på mit ben uden store smerter. Lægen i lægetelefon nægtede at give mig en tid til at få undersøgt mit knæ.”
”Jeg vil gerne klage over den behandling jeg har modtaget i sundhedsvæsenet. Jeg har ikke fået den rette behandling og fik udleveret forkert medicin.”
”Jeg vil gerne klage over at min datter har mistet muligheden til at få tandbøjler. Min datter blev undersøgt af en bøjletandlæge og pga. udeblivelse mistede vi tandbøjletilbuddet, som hun ellers har glædet sig til, fordi hun har skæve tænder.”
Bemærk - Klager over sundhedsfaglig behandling og serviceklager er helt forskellige typer af klager, der behandles af forskellige myndigheder, derfor er der forskellige blanketter til de 2 forskellige typer klager. Alle klager skal dog indgives til Landslægeembedet, hvorefter sagen bliver videregivet til den rette myndighed, der behandler og træffer afgørelse i sagen.
Eksemplerne nedenfor, angiver hvad en klage over sundhedsfaglig behandling ikke er:
Eksempler på serviceklager:
”Jeg har fået utilstrækkelig hjælp af personalet i afdelingen, man nægtede at give mig forplejning, selvom jeg var sengeliggende på dette tidspunkt. ”
”Jeg blev indlagt i går. Inden jeg skulle opereres, bliver jeg bedt om at tage et bad, jeg gik i baderummet og så, at baderummet var beskidt. Jeg henvendte mig til personalet. Personalet nægtede at rengøre baderummet så jeg kunne benytte det.”
Tryk på dette link, hvis du vil vide mere om serviceklager.
Serviceklage .
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Landslægeembedet og modtage vejledning, kontaktoplysninger fremgår nedenfor i afsnittet ”Send en klage over din behandling”.