Via denne side kan du sende 2 forskellige typer af klager, henholdsvis en serviceklage eller en klage over sundhedsfaglig behandling. Det er vigtigt at du vælger den rette klageform da dette har indflydelse på hvem der behandler klagen, dette kan du læse mere om nedenfor.
En serviceklage:
En serviceklage er en klage over faktisk virksomhed i sundhedsvæsenet, altså den service du har modtaget fra sundhedsvæsenet.
Din serviceklage kan for eksempel omhandle, sundhedspersonalets opførsel, rengøringsstandarden, åbningstider, ventetid eller lokaleforhold.
En serviceklage kan for eksempel være:
”Jeg har ringet til lægetelefonen og ventede flere timer på at komme i kontakt med sundhedsvæsenet, de tog imod mine oplysninger og oplyste at de ville kontakte mig senest dagen efter, men jeg blev ikke kontaktet.”
”Jeg har fået utilstrækkelig hjælp af personalet i afdelingen, man nægtede at give mig forplejning, selvom jeg var sengeliggende på dette tidspunkt. ”
”Jeg blev indlagt i går. Inden jeg skulle opereres, bliver jeg bedt om at tage et bad, jeg gik i baderummet og så, at baderummet var beskidt. Jeg henvendte mig til personalet. Personalet nægtede at rengøre baderummet så jeg kunne benytte det.”
Hvis du har været udsat for en lignende hændelse som ikke lever op til de fysiske rammer, rengøringen, omgangstonen, forplejningen, ventetid hos fx lægen eller ventetid på et sundhedscenter eller lignende, har du som patient mulighed for at klage over serviceniveauet via denne side.
Bemærk:
Hvis du vil sende en serviceklage, skal du klikke på serviceklage nedenfor.
En klage over sundhedsfaglig behandling:
En klage over sundhedsfaglig behandling er en klage over den udredning eller behandling du har modtaget i sundhedsvæsenet.
Din klage over sundhedsfaglig behandling kan for eksempel omhandle, undersøgelser, udredning, fejldiagnose eller fejlmedicinering.
En klage over sundhedsfaglig behandling kan for eksempel være:
”Jeg faldt i forbindelse med en gåtur i fjeldet og slog mig på en stor sten med mine ribben, og jeg har fået blå mærker og har meget ondt, men da jeg kontaktede sundhedsvæsenet, oplyste de, at de ikke fandt det nødvendigt at undersøge mig og at jeg ikke skulle modtage behandling. Jeg prøvede at, ringe til lægetelefonen flere gange, en uge senere fik jeg en tid hos en sygeplejerske, her blev det konstateret, at ét af mine ribben var brækket.”
”Jeg vil gerne klage over operation af mit knæ. Resultatet af operationen er ikke godt nok, jeg kan ikke stå på mit ben uden det gør meget ondt.
3 måneder efter operationen, ringede jeg til lægetelefonen da jeg forsat ikke kunne stå på mit ben uden store smerter. Lægen i lægetelefon nægtede at undersøge mit knæ.”
”Jeg vil gerne klage over en behandling jeg har modtaget i sundhedsvæsenet. Jeg har ikke fået den rette behandling og jeg fik desuden udleveret forkert medicin.”
”Jeg vil gerne klage over at min datter har mistet muligheden til at få tandbøjler. Min datter blev undersøgt af en bøjletandlæge og pga. udeblivelse mistede vi tandbøjletilbuddet, som hun ellers har glædet sig til, fordi hun har skæve tænder.”
Bemærk:
Hvis du vil sende en klage over sundhedsfaglig behandling, skal du klikke på Klage over sundhedsfaglig behandling nedenfor.
Send en serviceklage
Send en Klage over sundhedsfaglig behandling