Kæledyr – sygdom og dyrlæger i Grønland
Alle dyr kan blive syge. Det gælder også vores kæledyr. Det er dit ansvar som dyreejer at passe godt på dit dyr og sikre at det ikke lider. Hvis dit dyr er sygt, er det derfor også dit ansvar at hjælpe dyret eller stoppe dens lidelser.
Her på siden forsøger vi hos Veterinær- og Fødevaremyndigheden (VFMG) at rådgive om hvilket regler du som hundeejer skal overholde, hvad du gør hvis dit dyr bliver sygt og hvad du selv kan gøre for at hjælpe dit dyr.
VFMG har lavet en folder om Hundeliv i Grønland som er gode råd til hvad du selv kan gøre hvis dit dyr bliver sygt, kommer til skade eller skal aflives.
Hvis du har en grønlandsk slædehund, er der nogle andre regler og muligheder. Det kan du læse mere om her: Medicin til slædehunde.
Inden du skaffer dig et kæledyr, er det vigtigt at du ved at der rigtig mange steder i Grønland ikke er en dyrlæge til stede. Uden for Nuuk kan du derfor ikke forvente nogen form for fysisk dyrlægehjælp hvis dit dyr bliver sygt eller kommer til skade.
Der findes i dag kun dyreklinik i Grønland, Donnas Dyreklinik i Nuuk.
Donnas Dyreklinik tilbyder hjælp til alle kæledyr i Grønland. Hvis du er bosat i Nuuk, kan de tilbyde de fleste former for konsultationer, behandlinger og operationer. Hvis du bor uden for Nuuk, kan du også altid ringe til Donnas Dyreklinik eller sende en mail for at få råd og vejledning omkring dit kæledyr hvis det er blevet sygt.
Bemærk at klinikken er privat. Konsultationer, undersøgelser og behandlinger vil derfor koste penge. Det er ikke muligt at søge tilskud til dyrlægeregninger i Grønland.
Du kan læse mere om Donnas Dyreklinik og hvordan du kontakter dem her
Du kan også altid forsøge at kontakte en dyreklinik i Danmark og se om de kan hjælpe dig. Bemærk dog at dyrlæger i Danmark ikke vil kunne sende medicin til dit kæledyr i Grønland.
I Grønland er det lovpligtigt at din hund og kat er vaccineret imod rabies (hundegalskab). Rigtig mange ræve og andre vilde dyr i Grønland har rabies og da sygdommen er dødelig og smitsom overfor mennesker, skal alle hunde og katte vaccineres.
Hvis du er bekymret for at dit kæledyr måske har været i kontakt med et vildt dyr der har rabies, kan du læse mere om hvad du skal gøre her: Anmeldelse af Zoonoser (Rabies)
Din hund skal vaccineres første gang imod rabies når den er mellem 4-6 måneder gammel og herefter hvert 3. år.
Din hund skal også vaccineres imod parvovirus og hundesyge. Parvovirus og hundesyge er meget smitsomme sygdomme, som hunde i værste tilfælde kan dø af. Din hund kan vaccineres imod parvovirus og hundesyge 1. gang når den er 12 uger, 16 uger og igen efter 1 år. Herefter skal hunden vaccineres hvert 3. år.
Hvis du befinder dig i Nuuk, er det Donnas Dyreklinik du skal kontakte for at få din hund vaccineret. Hvis du er uden for Nuuk, er det kommunen du skal kontakte.
Husk at selv det sødeste kæledyr kan ændre adfærd hvis det er sygt eller har ondt. Tal altid blidt til dyret og vær helt rolig. Undgå direkte øjenkontakt hvis du kan og bevæg dig langsomt omkring dyret så det ikke bliver bange for dig.
Hvis dit kæledyr er blevet sygt, er det altid en god ide at kontakte en dyrlæge for at få råd og vejledning. Du kan enten kontakte Donnas Dyreklinik i Nuuk eller en anden privat klinik i Danmark. Dyrlægerne vil kunne rådgive dig til hvad det bedste er for dit dyr. Nogle gange vil den eneste løsning være at aflive dit kæledyr.
I Nuuk kan du få dit dyr aflivet hos Donnas Dyreklinik. Er du uden for Nuuk er det dit ansvar at dit dyr bliver aflivet forsvarligt og så smertefrit som muligt, hertil kan kommunens hundevaccinatører være behjælpelige.
Skydning er en hurtig og human måde at aflive en hund på. Du skal selvfølgelig være sikker på at personen der skal gøre det, kan håndtere et skydevåben sikkert og det skal foregå uden for byzonen. I Grønland er der mange jægere, så det burde i de fleste tilfælde være muligt at få hjælp til det, hvis du ikke selv vil aflive dit dyr.
I nogle kommuner er det muligt at få hjælp til aflivning af kæledyr. Kontakt din kommune for mere information.
Postboks 269
Noorlernut 4, st.
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: uumasut@nanoq.gl
Alle henvendelser til Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland bedes i første omgang sendt til uumasut@nanoq.gl
Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Nuuk
Embedsdyrlæge
Pernille Sofie Østergaard
Telefon: (+299) 345652
E-mail: peso@nanoq.gl
Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Nuuk
Ledende dyrlæge
Anna Jespersen
Telefon: (+299) 34 53 53
E-mail: ajes@nanoq.gl
Grænsedyrlæge
Stella Ege Kristensen
Telefon: (+299) 34 53 90
E-mail: sekr@nanoq.gl
Ledende dyrlæge
Anna Jespersen
Telefon: (+299) 34 53 53
E-mail: ajes@nanoq.gl