Rejse med kæledyr til Grønland

Her på siden har Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) samlet de vigtigste regler og ting man skal huske inden man rejser med sine kæledyr til eller fra Grønland.

Vi hos VFMG anbefaler at du går i gang med at undersøge reglerne vedrørende at rejse med dit kæledyr i god tid. Der er mange regler som du skal kende inden I rejser.

Reglerne for ind- og udførsel af kæledyr er lavet sammen med Fødevarestyrelsen Danmark. Så hvis du har spørgsmål, kan du kontakte VFMG, men ofte er det Fødevarestyrelsen du skal skrive til og vil blive henvist til.

For at kæledyr over 12 uger kan rejse ind i Grønland skal din hund eller kat opfylde de her krav:

  • Permanent mærket: Dit dyr skal være permanent mærket med chipmærkning.
  • Rabies vaccination: Hunde og katte skal være gyldigt rabies vaccineret. Vaccinationen skal være minimum 30 dage gammel og maksimalt 365 dage gammel (1 år) når du rejser ind i Grønland.
  • Hundesyge- og parvovirus vaccination: Hunde skal være gyldigt vaccineret imod hundesyge og parvovirus. Typisk sker dette med en DHP-vaccination.
  • Vaccinationsattester: Du skal kunne bevise at din hund eller kat er vaccineret korrekt. Du kan enten bruge vaccinationsattester som din dyrlæge laver eller du kan få et EU-selskabsdyrs pas* til din hund eller kat (også udstedt af din dyrlæge).
  • Sundhedsattest: En dyrlæge skal lave en sundhedsattest tidligst 14 dage før dit dyr rejser til Grønland. Du kan finde Sundhedsattesten her.

Eksempel: Skal du rejse d. 14 i en måned, skal sundhedsattesten være lavet efter d. 1 i måneden.

  • Antiparasitær behandling: Hunde og katte skal behandles af en dyrlæge imod rævens bændelorm og parasitter tidligst 14 dage før den rejser til Grønland.

Eksempel: Skal du rejse d. 14. i en måned, skal dit dyr behandles tidligst efter d. 1 i måneden. Normalt gør man det samtidig med at sundhedsattesten laves.

  • Dyret skal isoleres: Dit dyr skal isoleres fra andre dyr fra den dag hvor sundhedsattesten laves og ormekuren gives, og indtil den skal rejse. Du skal skrive under på det på en ejererklæring. Ejererklæringen er nederst på sundhedsattesten.
  • Tilladelse fra kommunen du skal bo i: Du skal have en kæledyrstilladelse fra den kommune du skal bo i. Den skal du ansøge om direkte hos kommunen.
  • Sterilisation: Er din hund en tæve skal den være steriliseret. Din dyrlæge kan lave et bevis for at din tævehund er steriliseret.

Tilladelse fra Grønlands repræsentation: Når du har bevis for at du og dit dyr overholder alle kravene skal du sende informationen til Grønlands Repræsention på info@ghsk.dk Det er Grønlands Repræsentation der giver dig en indførselstilladelse. Du kan læse mere om Grønlands repræsentation her.

*I dit dyrs EU-pas vil der stå de internationale regler for hvor længe dit dyrs rabies vaccination gælder. Det er dog de grønlandske regler om 30 og 365 dage du skal overholde for at kunne rejse ind i Grønland.

For at hvalpe og killinger under 3 måneder kan indføres til Grønland skal følgende krav opfyldes:

  • Permanent mærket: Dit dyr skal være permanent mærket, f.eks. med chipmærkning.
  • Rabies vaccination: Dit dyr skal være beskyttet imod rabies. Dette kan du gøre på to forskellige måder.

    1. Din hvalp eller killing er beskyttet mod rabies hvis mordyret er vaccineret imod rabies mindst 30 dage før fødslen og højst 365 dage før fødslen og der er bevis for det med en tævens vaccinationsattest. Din hvalp eller killing må kun have været ammet af dens egen mor. Når dyret er kommet til Grønland, skal den vaccineres igen når den er 4-6 måneder gammel.

Eksempel: Din hvalp er født d. 20/5-2022. Den kan rejse til Grønland hvis dens mor er vaccineret imod rabies senest d. 19/4-2022 og ikke før 20/5-2021.

2. Hvalpen eller killingen kan selv blive rabies vaccineret. Dyret kan dog først rejse 30 dage efter den er blevet vaccineret. Husk: Dyr under 12 uger kan IKKE få skrevet en rabiesvaccination i deres EU-selskabsdyrspas. Her skal du bruge en vaccinationsattest. Når dyret så er kommet til Grønland, skal den vaccineres igen når den er 4-6 måneder gammel.

  • Hundesyge- og parvovirus vaccination: Hundehvalpe skal være vaccineret imod hundesyge og parvovirus efter vaccine producentens regler. Når hvalpen er kommet til Grønland, skal den vaccineres igen og følge de grønlandske regler.
  • Vaccination attester: Du skal kunne bevise at dit kæledyr (og måske dens mor) er vaccineret korrekt. Det kan du gøre på to måder:
    • Bevis for at moren er vaccineret rigtigt: Brug vaccinationsattester som din dyrlæge kan lave. Kontakt din avler for dokumentationen.
    • Bevis for at dit kæledyr er vaccineret rigtigt: Brug vaccinationsattester som din dyrlæge kan lave ELLER brug kæledyrspasset (EU-selskabsdyrspasset*).
  • Sundhedsattest: En dyrlæge skal lave en sundhedsattest tidligst 14 dage før dit dyr rejser til Grønland. Du kan finde Sundhedsattesten her.

Eksempel: Skal du rejse d. 14. i en måned, skal sundhedsattesten være lavet efter d. 1 i måneden.

  • Antiparasitær behandling: Dyret skal behandles af en dyrlæge imod rævens bændelorm og parasitter tidligst 14 dage før den rejser til Grønland.

Eksempel: Skal du rejse d. 14. i en måned, skal dit dyr behandles tidligst efter d. 1 i måneden. Normalt gør man det samtidig med at sundhedsattesten laves.

  • Dyret skal isoleres: Dit dyr skal isoleres fra andre dyr fra den dag hvor sundhedsattesten laves og ormekuren gives, og indtil den skal rejse. Du skal skrive under på det på en ejererklæring. Ejererklæringen er nederst på sundhedsattesten.
  • Tilladelse fra kommunen du skal bo i: Du skal have en kæledyrstilladelse fra den kommune du skal bo i. Den skal du ansøge om direkte hos kommunen.
  • Sterilisation: Er din hund en tæve skal den være steriliseret. Din dyrlæge kan lave et bevis for at din tævehund er steriliseret.

Tilladelse fra Grønlands repræsentation: Når du har bevis for at du og dit dyr overholder alle kravene skal du sende informationen til Grønlands repræsentation på info@ghsk.dk
Det er Grønlands Repræsentation der giver dig en indførselstilladelse. Du kan læse mere om Grønlands repræsentation her.

*I dit dyrs EU-pas vil der stå de internationale regler for hvor længe dit dyrs rabies vaccination gælder. Det er dog de grønlandske regler om 30 og 365 dage du skal overholde for at kunne rejse ind i Grønland.

Slædehundedistriktet
Du må kun tage hunde med til Grønland uden for slædehundedistriktet. Slædehundedistriktet er helt præcist nord for 66. nordlige breddegrad og øst for 44. vestligelængdegrad i Sydgrønland, herunder Nationalparken, dog øst for Kommune Kujalleqs nordøstlige kommunegrænse. Det drejer sig altså om kommunerne Avannaata, Qeqertalik og dele af Qeqqeta og Sermersooq.

Områder uden for slædehundedistriktet inkluderer bl.a. Nuuk.

Midlertidigt ophold i Kangerlussuaq lufthavn
Hunde kan midlertidigt opholde sig i Kangerlussuaq lufthavn ved transit, selvom Kangerlussuaq er inden for slædehundedistriktet. Du kan dog ikke overnatte i Kangerlussuaq med din hund, du skal derfor ankomme og forlade Kangerlussuaq samme dag med din hund.

Derudover er der nogle regler du skal kende:

Din hund skal holdes i snor hele tiden og må kun komme ud i kort tid lige ude foran lufthavnen for at gå på toilettet. Du skal samle hundens afføring op i en plasticpose og lægge den direkte i en skraldespand.

Reglerne er for at beskytte de grønlandske slædehunde imod sygdomme og hvis du ikke følger reglerne, kan du få en bøde.

Sterilisation
Bemærk også at hvis du vil medbringe din tæve til Grønland, skal den være steriliseret.
Skal du rejse ud af Grønland med dit kæledyr kan der også være mange vigtige regler du skal kende.

Når du skal rejse ud af Grønland, er det dog modtager landets regler der gælder. Det betyder at det er det land du skal rejse til, som bestemmer hvilket krav du og dit dyr skal opfylde.

Hvis du for eksempel skal rejse med dit dyr til Danmark, er det Fødevarestyrelsen Danmark du skal kontakte.

Hvis du skal rejse til Island, kan du læse mere her: Iceland Food and Veterinary Authority.

Hvis du skal rejse til et EU-land, kan du læse mere her: Travelling with pets and other animals in the EU.

Skrevet af: Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG)

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG)
Postboks 269
Noorlernut 4, st.
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: uumasut@nanoq.gl

Alle henvendelser til Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland bedes i første omgang sendt til uumasut@nanoq.gl

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Nuuk

Embedsdyrlæge
Pernille Sofie Østergaard
Telefon: (+299) 345652
E-mail: peso@nanoq.gl

 

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Nuuk

Ledende dyrlæge
Anna Jespersen
Telefon: (+299) 34 53 53
E-mail: ajes@nanoq.gl

Grænsedyrlæge
Stella Ege Kristensen
Telefon: (+299) 34 53 90
E-mail: sekr@nanoq.gl

 

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Nuuk

Ledende dyrlæge
Anna Jespersen
Telefon: (+299) 34 53 53
E-mail: ajes@nanoq.gl

Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.