Dansk Digital Post for virksomheder
Den danske Digitaliseringsstyrelse har på baggrund af en juridisk vurdering besluttet ikke at medtage grønlandske CVR-numre i det danske Digital Post system.
Det betyder bl.a., at grønlandske virksomheder og myndigheder ikke kan få tildelt rollen som Rettighedsadministrator via dansk Digital Post.
Når man ikke kan blive Rettighedsadministrator, kan man heller ikke benytte en række danske selvbetjeningsløsninger og digitale korrespondancer mellem danske og grønlandske virksomheder og myndigheder.
Den danske Digitaliseringsstyrelsen er bekendt med problemstillingen, og har oplyst, at der overvejes en revurdering af den juridiske afgørelse. Der er ikke meddelt nogen tidshorisont. Indtil da er der danske digitale selvbetjeningsløsninger, som grønlandske virksomheder ikke kan benytte.
Det er dog muligt som borger bosat i Grønland frivilligt at tilmelde sig dansk Digital Post.
Læs mere om hvordan du tilmelder dig dansk Digital Post under ’Dansk Digital Post'
Det er den myndighed, der afsender brevet, der har ansvaret for at dokumentere, at brevet er kommet frem til din virksomhed.
Som virksomhedsejer skal du også sende fysisk brev til myndigheden, hvis du ønsker at kommunikere til myndigheden og ikke har adgang til selvbetjeningsløsningen.
Det er den danske digitaliseringsstyrelses ansvar, at danske myndigheder er oplyst om dette og at danske myndigheder benytter fjernprint (udskriver fysiske breve og afleverer dem til distribution via postvæsenet til grønlandske virksomheder), og at de kan modtage fysiske breve fra grønlandske virksomheder.
Hvis du har spørgsmål til Offentlig Digital Post, kan du klikke her for at skrive til den danske Digitaliseringsstyrelse
Fysiske breve kan fremsendes hertil:
Digitaliseringsstyrelsen
Att: Digital Post
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Har du brug for hjælp til dansk Digital Post, kan du ringe til telefon: +45 33 98 00 33.
Telefontid:
• Mandag-fredag kl. 08:00-20:00 (dansk tid)
• Weekend og helligdage kl. 10:00-16:00 (dansk tid)