Fiskeri efter rejer

Rejefiskeriet er det største og økonomisk mest betydningsfulde fiskeri i Grønland.

Fiskeriet efter rejer foregår både kystnært og havgående.

Kvotesystemet for rejer er baseret på individuelle omsættelige kvoter (IOK). Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Total Allowable Catch/Totale Tilladte Fangstmængde), der fastsættes af Naalakkersuisut med udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning.

Kvoterne tildeles rederierne og er ikke betinget af hvilket fartøj der anvendes.

En virksomhed kan eje op til 33,33 % af den samlede rejekvote i det havgående fiskeri og op til 15 % i det kystnære fiskeri.

MSC certificering og forvaltningsplan 
Fiskeriet efter rejer i Vestgrønland er certificeret af Marine Stewardship Council og forvaltes via en forvaltningsplan for fiskeriet efter rejer i Vestgrønland.

Klik her for at læse Forvaltningsplan for fiskeriet efter rejer i Vestgrønland.

 

Hvis du eller dit selskab vil fiske efter rejer, skal du/selskabet opfylde en række grundlæggende betingelser. 
Betingelserne er:

  • Selskabet skal enten være et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller et partrederi
  • Hele selskabets kapital, ejes direkte eller indirekte af enkeltpersoner, som
    • skal have fast tilknytning til det grønlandske samfund,
    • skal have folkeregisteradresse i Grønland og have haft folkeregisteradresse i Grønland i de 2 forudgående år,
    • skal være fuldt skattepligtige i Grønland og have været fuldt skattepligtige i Grønland i de 2 forudgående kalenderår og
    • hele selskabets kapital, skal ejes direkte eller indirekte af enkeltpersoner, som opfylder 3 ovennævnte betingelser.
  • Kvotesystemet for rejer er baseret på individuelt omsættelige kvoter (IOK). Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Totale Tilladte Fangstmængde). Dette betyder at selskabet skal købe kvoteandel og kvotemængder for at kunne deltage i fiskeriet efter rejer.

 

Lovgivningen åbner mulighed for fleksibel kvoteudnyttelse i rejefiskeriet, så du i et vist omfang kan fiske uopfiskede årskvotemængder  i det efterfølgende år. Ligeledes kan du fiske forskud på årskvotemængden for et efterfølgende år.

Ordningen kaldes i daglig tale `kvotefleks´. Der kan flekses begge veje – forud og bagud. :

  • Årskvotemængder, der ikke fiskes i et bestemt år kan fiskes frem til og med 30. april i det efterfølgende år.  
    Det sker ved, at Departementet for Fiskeri og Fangst fremfører restmængden fra det forudgående år  til det aktuelle kvoteår.  
    Uopfiskede årskvotemængder fremføres automatisk af Departementet for Fiskeri og Fangst som også udsteder en tilrettet licens.  
    Fremførte årskvotemængder er ikke salgbare og skal være opfiskede senest den 30. april, hvorefter restmængden flyttes tilbage til det foregående år.
  • Et rederi, der har fisket hele sin årskvote inden årets udgang, kan fra den 15. november, bede Departementet for Fiskeri og Fangst om lov til, at, starte fiskeri på det efterfølgende års kvote. Det sker ved, at kontakte Departementet for Fiskeri og Fangst om at få en bestemt kvotemængde tilført indeværende kvoteår. Departementet for Fiskeri og Fangst fratrækker mængden fra den kvote, rederiet får til rådighed det efterfølgende kvoteår på baggrund af sin kvoteandel. Denne operation foretages i af Departementet for Fiskeri og Fangst som derefter sender dig en tilrettet licens.

 

Kvotesystemet for rejer er baseret på individuelle omsættelige kvoter (IOK). Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Totale Tilladte Fangstmængde). Dette betyder at selskabet skal eje en kvoteandel for at kunne deltage i fiskeriet efter rejer.

Ejer du en kvoteandel, vil Departementet for Fiskeri og Fangst hvert år fremsende din fiskerilicens som fastsætter din kvote ud fra den andel du ejer. Denne fremsendes når Naalakkersuisut har fastsat TAC’en.

Du kan derudover købe årskvotemængde på kvotebørsen.  
Kvotebørsen er en oversigt over uopfiskede kvotemængder som du kan få tilsendt, ved at henvende dig til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK). 
Departementet for Fiskeri og Fangst skal godkende alle kvotehandler. Derfor skal du medsende købsaftaler til godkendelse  hos Departementet for Fiskeri og Fangst som sikrer at de handlede mængder er til rådighed. Send salgsaftalen til APN@nanoq.gl.

Når Departementet for Fiskeri og Fangst har godkendt handlen, sender Departementet nye fiskerilicenser til dig.

 

Hvis du vil købe en kvoteandel, kan du gøre det af de forskellige kvoteejere på kvotebørsen for rejer. Du skal eje en andel af rejekvoten (kvoteandel) for at kunne fiske efter rejer og købe og sælge årskvotemængder. Årskvotemængder er den mængde som du har til rådighed for året i henhold til din kvoteandel.

Kvotebørsen er en oversigt over uopfiskede kvotemængder som du kan få tilsendt ved at  henvende dig til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK).

Departementet for Fiskeri og Fangst skal godkende alle handler med rejekvoter. Salgsaftalen som udfærdiges af de to rederier der vil handle med hinanden sender I til Departementet for Fiskeri og Fangst som godkender handlen, ved at tjekke om mængderne er til rådighed og fremsender nye licenser til begge rederier.

 

Skrevet af: Fiskeriafdelingen

Departement for Fiskeri og Fangst
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: apn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.apn.gl
Erhverv

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Erhverv. For at skifte til Borger, tryk på 'Borger' i toppen af siden.