Vejledning om jagt og salg af nedlagt vildt for fangere og erhvervsfangere

For at forebygge fødevarebårne sygdomme har Selvstyret en forordning om kontrol af levnedsmidler og zoonoser (sygdomme, der kan smitte imellem dyr og mennesker). Ud fra denne forordning er der lavet en bekendtgørelse om fødevarevirksomheder.

Levnedsmiddelvirksomhedsbekendtgørelsen har i sin ordlyd taget hensyn til både fangererhvervet og forbrugersikkerheden. Dette er sket ved at man har skelnet skarpt mellem vildt til brætsalg/den endelige forbruger og erhvervsmæssig indhandling af nedlagt vildt.

Salg direkte til forbrugeren
Fangsten kan foregå på traditionel vis og med efterfølgende lokalt salg direkte til forbrugeren herunder restaurationer, hoteller, institutioner, mv. Dette salg kan formidles via brættet, men dette er ikke et krav.

Uanset om salget foregår direkte mellem fanger og forbruger eller direkte mellem bræt og forbruger skal reglerne være overholdt.
Ved lokalt salg af fersk fanget vildt, hvor handlen foregår direkte mellem hver enkelt fanger (evt. repræsenteret ved folk fra brættet) og den endelige forbruger, kan den slagtemæssige behandling foregå i det fri og uden dyrlægekontrol.

Ved det lokale salg er det nemlig ikke hensigten at kødet skal holde sig i længere perioder.
Salget bygger derfor på et tillidsforhold mellem forbrugeren og den enkelte fanger og bygger på oprindelige fangsttraditioner.

Indhandling
Fangsten kan foregå som indhandling til et indhandlingssted med henblik på nationalt videresalg til aftagere over hele landet. Her skal hele bekendtgørelsen være overholdt.

Ved anvendelse af et indhandlingssted, hvor fangsten kan sælges i hele Grønland, er der tale om erhvervsmæssig virksomhedsproduktion, hvor vildtet kan opbevares i længere perioder og distribueres over lange afstande.

For at undgå fordærvelse og sundhedsmæssige risici ved kødet er der en række lovkrav, der skal opfyldes.

Dette er ikke lovkrav som kendes fra oprindelige fangsttraditioner, men lovkrav som er fulgt med indtoget af den industrielle produktion. Disse krav i fødevarelovgivningen træder derfor i stedet for tillidsforholdet mellem fanger og forbruger, og giver forbrugeren sikkerhed for kvalitetsvarer.
De gældende krav er almindelige og relevante hygiejnekrav, som også er minimumskrav. Ved selve indhandlingen skal vildtet kødkontrolleres af en dyrlæge.

I udgangspunktet lever Grønlands fangstdyr endnu under forhold som må kunne betegnes som økologiske.

Dette bør kunne komme forbrugerne til gode. Men man må ikke tro at traditionelle fangstmetoder eller traditionel behandling af kødet tilgodeser de krav som dagens forbruger stiller til hygiejne og kvalitet af kødet. Heller ikke at økologiske animalske fødevarer indeholder mindre smitstoffer eller har en bedre holdbarhed end tilsvarende ikke-økologiske fødevarer. 


Sygdom hos fangeren som sår på hænder eller diarre kan overføres til kunderne via fødevaren.

• Afhjælpning: Overlad håndtering af nedlagte dyr til en anden ved diarre.
• Ved sår på hænder skal man bære rene handsker ved håndtering af dyret

Udmattede og stressede dyr, samt dårlig afblødning medfører dårlig kødkvalitet.

• Afhjælpning: Undgå langvarig jagt på et enkelt dyr.
• Sørg for god afblødning af nedlagt vildt ved at skære begge halspulsårer over

Uheldigt skud i mave-tarm-regionen medfører en forurening af kødet.

• Afhjælpning: Undgå skud i bugen af dyret

Beskidte hænder og redskaber til afhudning, rensning samt grovpartering forurener kødet.

• Afhjælpning: Vask hænder, knive og andre redskaber med varmt vand og sæbe, før dyret håndteres.
• Der bør vaskes hænder efter afhudning og før rensning samt efter rensning og før grovpartering.

Tilsmudsning fra jord og hår fra dyrets pels eller omgivelser, især i regnvejr, vil forurene kødet med bakterier.

• Afhjælpning: Brug rengjort hængestativ eller godkendt presenning ved håndtering af dyret.
• Lav en arbejdsrutine så det urene arbejde (afhudning, udtagning af mave-tarmkanal, afskæring af hoved og klove) færdiggøres inden det rene arbejde laves (grovpartering).
• Vask hænder og knive mellem det urene arbejde og rene arbejde.

Uheldig eller dårlig fjernelse af mave-tarm kanal medfører forurening af kødet med bakterier.

• Afhjælpning: Vær omhyggelig ved åbning af bughule og udtagning af mave-tarm kanal.
• Vask hænder og redskaber hvis disse bliver forurenet med indhold fra mave-tarm kanalen.

Skylning af kød med vand medfører en spredning af bakterier til hele det skyllede område.

• Afhjælpning: Kød må aldrig skylles med vand.
• I stedet skal forurenet kød afskæres og smides bort.

Forsinket udtagning af indvolde forårsager indvækst af f.eks. tarmbakterier ind i kødet.

• Afhjælpning: Tag indvolde ud maksimalt 60 minutter efter nedlæggelse. 

Uhensigtsmæssig behandling og transport af kødet medfører forurening af kødet med bakterier.
• Afhjælpning: Hav respekt for nedlagt kød. Indpak kødet i rene stocking net eller presenning og brug rene plastic kasser/baljer under transporten.

Forbrugerne forventer, at de fødevarer der købes i butikker, er sikre at spise og egnet som menneskeføde. Fødevarebårne sygdomme har flere samfundsøkonomiske konsekvenser og kan i bedste fald blot være ubehagelige, men i værste fald være dødelige. Fødevarebårne sygdomme kan være skyld i nedsat arbejdsevne og indtjening og vil derfor få konsekvenser for samfundet.

Fordærvelse af fødevarer og fødevarebårne sygdomme kan virke som ødelæggende for fødevarehandlen, turismen samt forbrugernes tillid til fødevaresikkerheden.