Efter du har trykket send på din digitale ansøgning, vil du modtage en kvitteringse-mail der bekræfter modtagelsen af din ansøgning.
Sender du derimod din ansøgning med posten til departementets postkasse, vil du først modtage svar på din ansøgning efter behandlingen af din ansøgning er foretaget.
De enkelte ansøgninger vil først blive behandlet efter ansøgningsfristen d. 12.02.2024. Alt efter hvor mange ansøgninger, der modtages, vil behandlingsperioden tage alt imellem 2-4 måneder.
Ansøgningerne bliver herefter behandlet enkeltvis og vurderes ud fra de ønskede kriterier og krav til ansøgningen. Kriterierne og kravene består f.eks. af:
- Korrekt udfyldning af blanketten
- Omhandler projektet et eller flere af de fremhævede fokusområder
- Fremstår projektet realistisk
- Fremstår budgettet realistisk
- Er projektbeskrivelsen forståelig og beskrevet i tilstrækkelig grad
Så frem din ansøgning ikke opfylder kriterierne, vil departementet have svært ved at bearbejde din ansøgning, hvilket kan betyde, at departementet ikke kan godkende den fremsendte ansøgning. I visse tilfælde, vil departementet tage kontakt til ansøgeren, hvis den fremsendte ansøgning ansporer til yderligere uddybning eller korrigering. I så fald, vil afdelingen for Miljø og Beredskab kontakte dig.
Hvorvidt ansøgningen er godkendt eller afvist, vil blive kommunikeret til den e-mail, der er opgivet i ansøgningsblanketten.
Godkendes projektet, skal du som ansøger fremsende en detaljeret handlingsplan for projektet, som også indeholder en detaljeret tidsplan og et budget.
Når projektet er afsluttet, beder vi dig om at til sende følgende information til departementet:
- Billeder som dokumentation for udførelsen af projektet
- Faktura for alle indkøb, som skal betales af miljøfonden
Du vil som projektansvarlig selv skulle lægge ud for projektets omkostninger, hvorefter du vil blive kompenseret inden for det aftalte og godkendte budget. Kompensationen tager udgangspunkt i de indsendte fakturer. Det er derfor vigtigt at du sørger for indhentningen af fakturer og kvitteringer ved indkøb af ydelser jævnfør din projektansøgning.
Yderligere krav og betingelser vil fremgå i departementets tilbagemelding, såfremt projektet godkendes.