Under særlige omstændigheder kan I blive skilt uden først at være separeret.
Skilsmisse efter 2 års adskillelse
Hvis du ikke har levet sammen med din ægtefælle i de sidste 2 år på grund af uoverensstemmelser, kan du blive skilt.
Skilsmisse på grund af utroskab
Hvis din ægtefælle har været utro, kan du blive skilt.
Du kan blive skilt ved Rigsombudsmanden i Grønland på grund af utroskab, hvis:
- Du ikke har accepteret, at din ægtefælle var utro
- Utroskaben er foregået inden for de sidste 2 år
- Du søger om skilsmisse inden 6 måneder efter, du fandt ud af, at din ægtefælle var utro
- I begge ønsker at blive skilt
- I er enige om vilkårene for skilsmissen
Sammen med ansøgningsskemaet skal I vedlægge en erklæring fra den person, som din ægtefælle har eller har haft et forhold til.
Skilsmisse på grund af vold
Hvis din ægtefælle har udøvet grov vold mod dig eller mod børn i hjemmet, kan du blive skilt.
Du kan blive skilt ved Rigsombudsmanden i Grønland på grund af vold, hvis:
- Du søger om skilsmisse inden 1 år efter, at du er blevet bekendt med volden (f.eks. hvis den er begået mod børnene)
- Du søger om skilsmisse inden 3 år efter, at volden er begået
- Du har dokumentation for volden, f.eks. politiattest eller lægeattest
- I begge ønsker at blive skilt
- I er enige om vilkårene for skilsmissen
Skilsmisse på grund af bigami
Hvis det viser sig, at din ægtefælle har giftet sig med endnu en person, kan du blive skilt.