Kontakt socialvagten ved bekymring om et barn

Socialvagten er en vagt i kommunen, som modtager opkald fra borgere udenfor kommunens åbningstid.

Socialvagten varetager henvendelser fra borgere, som har en bekymring for trivslen hos et barn eller en ung.

Hvis du har mistanke, eller viden om, at et barn er udsat for omsorgssvigt, skal du kontakte din lokale socialvagt.

Socialvagtens opgave er at handle på henvendelser fra borgere, som har en bekymring om et barn eller en ung.

Socialvagten skal sikre:

• At barnet/den unge har det godt.
• At barnet/den unge er i trygge omgivelser.
• At barnet/den unge ikke er efterladt alene.
• At barnet/den unge ikke er udsat for vold.
• At barnet/den unge ikke er udsat for seksuelle overgreb.

Du skal kontakte socialvagten, når du har en akut mistanke eller bekymring, der vedrører et barn eller en ung.

Alle kommuner har en socialvagt telefon som man kan kontakte ved bekymring. Du kan kontakte socialvagten efter kommunens åbningstider.
Se dit lokale kontakttelefon nr. ved at trykke på din kommune.

Bekymringen er akut opstået. Det vil sige, at du har set, hørt, eller har mistanke om, at et barn eller en ung er udsat for omsorgssvigt.

Hvad anses som akut opstået bekymring
Akutte bekymringer kan være:

At barnet eller den unge er, eller har været, udsat for:

• Vanrøgt: Grov forsømmelse af pligten til at pleje og passe. De typiske tegn på vanrøgt er, at barnet mangler mad, er beskidt, har dårlig hygiejne, dårlige tænder, og har helt forkert påklædning til årstiden, for eksempel at barnet mangler overtøj om vinteren.
• Vold og trusler: At nogen har udført fysisk skade på barnet eller den unge. Tegnene på vold og trusler kan være skræmmer og blå mærker, brækkede lemmer og ulogiske forklaringer omkring det. Det kan også være, at der ikke er fysiske tegn, man kan få øje på, men at barnet er håndsky, trækker sig fra de voksne og andre børn, eller bliver let opfarende, slår andre og har en aggressiv adfærd.
• Seksuelle overgreb: En handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter. Det kan f.eks. være ved beføling på kroppen, med eller uden tøj på. Det kan også være forsøg på, eller gennemført, samleje vaginalt, analt eller oralt. Seksuelle overgreb kan også foregå uden fysisk berøring, f.eks. ved at opfordre barnet eller den unge til seksuelle aktiviteter, se pornofilm sammen, blive fotograferet eller filmet på en måde, der stimulerer den krænkende parts behov. Et seksuelt overgreb kan også være at lade et barn eller en ung se en ung eller voksen onanerer eller beføle sig selv på en seksuel måde.