Underret din kommune ved bekymring for et barn

Alle børn har rettigheder! Det betyder blandt andet, at børn har ret til at leve et trygt og godt liv, ret til hjælp og ret til at blive hørt.

Underret her

Der findes specifikke oplysninger for din kommune.

Socialvagt - Qeqertalik 387300
Alle børn har rettigheder! Det betyder blandt andet, at børn har ret til at leve et trygt og godt liv, ret til hjælp og ret til at blive hørt.

Som medborger har vi alle pligt til at sikre børns og unges udvikling trivsel og sundhed.

Hvis du/I har bekymring eller mistanke om, at et barns, udvikling trivsel og sundhed er i fare, har du/I pligt til at underrette kommunen.

En underretning er en henvendelse om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Underretningen kan komme fra en fagperson eller en privat borger.

En underretning kan dreje sig om børn eller unge, der udviser en bekymrende adfærd, har ulovligt skolefravær, viser tegn på manglende omsorg, vold, mishandling eller seksuelle overgreb.

Alle borgere, både private og fagpersoner, har pligt til at underrette, ved bekymring eller mistanke om, at et barns udvikling trivsel og sundhed er i fare.

Der er ingen krav til formen i en underretning. Der kan underrettes telefonisk, skriftligt eller ved fremmøde.

Offentligt ansatte og personer, der udøver offentligt hverv, har en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til bekymrende forhold.

Som underretter bliver du ikke part i sagen. Det vil sige, at du ikke har ret til at få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte, kommunen vælger at give barnet og familien.

Hvis du vil indsende din underretning digitalt, skal du trykke på ”Underret her”.

Når du laver en underretning på et barn eller en ung, er det vigtigt, at du laver en god og dækkende beskrivelse. Underretningen skal så vidt muligt bygge på faktiske og konkrete iagttagelser (det du har set, hørt og så videre).

Vil du anvende selvbetjeningsløsningen, skal du logge ind med dit personlige MitID.

Kontakt din kommune /socialforvaltning for at aflevere din underretning.

Hvad gør kommunen når de har modtaget en underretning:

  • Når du underretter kommunen om et barn eller en ung, skal kommunen inden for syv hverdage sende en kvittering på underretningen til dig.
  • Når kommunen har modtaget en underretning om et barn, skal kommunen undersøge, om barnet og familien har brug for hjælp.
  • Underretninger er til for at gøre kommunen opmærksom på, at en gravid kvinde, eller en familie med børn under 18 år, kan have brug for hjælp eller støtte.
  • Kommunen skal inden for 24 timer beslutte, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte en socialfaglig undersøgelse.
  • Kommunen har handlepligt, hvilket betyder, at det er kommunens ansvar at handle på bekymringen.
  • I sager, der ikke er akutte, skal kommunen, senest 2 uger efter modtagelse af underretningen , iværksætte en socialfaglig undersøgelse.

Det er ikke muligt at underrette anonymt via sullissivik.gl digital underretning.

Det er derimod muligt at underrette anonym, vær opmærksom på nedenstående hvis du vil underrette anonymt:

  • Du skal være opmærksom på, at når du underretter telefonisk har kommunen en notatpligt. Du skal derfor ikke opgive navn eller andre kontaktoplysninger, hvis du ønsker at være anonym
  • Hvis du sender os en mail, skal du sikre dig, at den sendes fra en anonym mailadresse, hvor navn og andre kontaktoplysninger ikke fremgår
  • Som anonym underretter vil du ikke modtage et kvitteringsbrev

Der er ingen tidsfrister for at underrette.
Du kan som underretter ikke klage.

Skrevet af: Afdeling for rådgivning for sagsbehandlere

Socialstyrelsen
Postboks 1755
P.H. Lundsteensvej 2
3900 Nuuk

E-mail: iass@nanoq.gl
Telefon: (+299) 34 50 00
Alle hverdage 09.00 - 16.00

Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.