Selvbetjeningsløsningen ”Daginstitutioner - Indmeldelse, udmeldelse og betaling” for Kommuneqarfik Sermersooq er pt. nede. Vi arbejder på at få rettet fejlen. Vi beklager ulejligheden. V.h. Kommuneqarfik Sermersooq

Dagpleje

En dagpleje er et dagtilbud for børn fra 0 til 6 år, som foregår i private hjem eller i et offentligt samlingssted. En dagplejer må have 4 børn i sin dagpleje. Derudover har dagplejeren lov til at have et eget barn under 6 år i sin dagpleje.

En dagpleje er del af de øvrige kommunale dagtilbud for børn, som f.eks. vuggestue og børnehave. Det betyder, at dagplejere er underlagt de samme krav og regler, som andre typer af daginstitutioner.

Alle dagplejer skal have en brugerforsamling. Brugerforsamlingen består af alle forældre, der har et barn i dagplejen og af dagplejeren, og sikrer at du som forælder har indflydelse på dit barns dagligdag.

Du skal hverken sørge for mad eller bleer. Det gør dagplejeren og eventuelt kommunen.

 

Dagplejehjemmet skal være godkendt. Det betyder f.eks. at der skal være plads til børnene, at der er rent, og at der ikke bliver røget, der hvor børnene skal være.

Dagplejeren skal være godkendt. Det betyder, at dagplejeren skal være i stand til at skabe en god og tryg hverdag for dagplejebørnene, f.eks. fysisk, psykisk og socialt.

Dagplejerens familie skal også være godkendt. Alle i husstanden skal f.eks. kunne fremvise en ren straffeattest for de seneste 2 år. De enkelte kommuner kan dog have strengere regler. Ligeledes har alle i husstanden tavshedspligt, ikke kun dagplejeren. Det betyder, at hverken dagplejeren eller dennes familie, må tale om dig og dit barn til andre mennesker.

Der bliver ført regelmæssigt tilsyn med dagplejerne.

 

Alle dagplejer skal have en brugerforsamling. Brugerforsamlingen består af alle forældre, der har et barn i dagplejen og af dagplejeren, og sikrer at du som forælder har indflydelse på dit barns dagligdag. Har du et emne, du gerne vil foreslå eller have diskuteret om dit barns dagpleje, kan du gøre det i brugerforsamlingen.

Brugerforsamlingen kan være med til at beslutte forhold, f.eks. aktiviteter i dagplejen og spisetider.

Du er med i brugerforsamlingen, så længe dit barn er indmeldt i dagplejen.

Brugerforsamlingen skal holde møde mindst 4 gange om året. Det er dagplejeren, der indkalder til brugerforsamlingsmøderne.

 

Du har mulighed for selv at ønske hvilken dagpleje dit barn skal gå i.

Du kan få dit barn skrevet op til dagpleje online via Min Side her på Sullissivik.gl.

Du skal have et NemID, for at kunne benytte dig af selvbetjeningen. Du kan bruge det samme NemID, som du bruger til din netbank.

Start selvbetjening

Du har også mulighed for at henvende dig i dit lokale borgerservicecenter eller bygdekontor, hvor du skal udfylde, underskrive og aflevere en blanket. Når du henvender dig, skal du medbringe:
• Dit barns navne- eller dåbsattest
• Dokumentation for jeres adresse
• Dokumentation for familiens eller husstandens årsindkomst fra forrige år. Det skal bruges til at regne ud, hvor meget du skal betale for dit barns institutionsplads

 

Som forælder har du ret til at klage, hvis du ikke er tilfreds med dit barns dagpleje. Du kan f.eks. klage over:
• Dit barns plads på ventelisten
• Ansættelsen af en dagplejer

Du kan klage til kommunalbestyrelsen i din kommune. Din klage skal være skriftlig og du skal huske at vedlægge de papirer, som er aktuelle for din klage.

Er du ikke tilfreds med den afgørelse kommunalbestyrelsen har taget i forhold til din klage, kan du anke afgørelsen til Det Sociale Ankenævn.

Klag til Det Sociale Ankenævn

Andre former for klageafgørelser fra kommunalbestyrelsen, som du ikke er tilfreds med, kan ikke sendes videre til andre myndigheder.

 

Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Imaneq 1A, 701
Postboks 970
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 345000
E-mail: ISN@nanoq.gl

Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.