Hvis barnets far, mor, eller medmor har pligt til at betale børnebidrag, men ikke betaler børnebidraget kan man ansøge om at få et udlæg for bidragende ved kommunen.
Det vil sige, at hvis den, der skal betale, ikke betaler, udbetaler kommunen forskudsvist pengene til barnets forsørgelse. Det er dernæst kommunens opgave at indkræve pengene som offentlig gæld.
Hvem kan få forskudsvis udbetaling af børnebidrag?
Du kan søge om forskudsvis udbetaling, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
1. Du har en afgørelse om bidrag
• Du skal have en bidragsresolution om børnebidrag
• Bidragsresolutionen skal være fra Rigsombudsmanden i Grønland eller fra en kredsret før den 1. april 2024.
2. Bopæl og hjemkommune
• Du skal have fast bopæl i Grønland.
• Barnet skal have hjemkommune i Grønland.
3. Nationalitet
• Enten du eller barnet skal have dansk statsborgerskab,
• eller være berettiget via en aftale mellem Danmark og et andet land.
4. Barnets forsørgelse
• Barnet må ikke være anbragt uden for hjemmet eller fuldt forsørget af det offentlige.
5. Adoption
• Barnet må ikke være i pleje med henblik på adoption, hvor forældrene har givet samtykke.
6. Forældre bor ikke sammen
• Du må ikke bo sammen med den, der skal betale bidraget.
• (Det gælder også, hvis moderen bor med den bidragspligtige.)
Vigtigt at vide
• Bidraget kan ikke udbetales til institutioner eller myndigheder.
• Kommunen kan vælge at udbetale bidraget som naturalier (f.eks. tøj eller mad) eller for en kortere periode, hvis det er bedst for barnet.
• Bidrag udbetales indtil barnet fylder 18 år, eller tidligere hvis barnet bliver gift.
• Hvis du er berettiget til mere end normalbidraget, kan tillægget ikke udbetales på forskud.