Inden I kan blive viet, skal I udfylde, datere og underskrive en ægteskabserklæring.
Hent ægteskabserklæring
Hvis I bor i et andet præstegældet end det I skal giftes i, skal I aflevere en kopi af den udfyldte ægteskabserklæring til jeres lokale præstegældet, som herefter laver en prøvelsesattest til jer. Prøvelsesattesten bekræfter, at I opfylder betingelserne for at blive gift, og er gyldig i 4 måneder fra udstedelsesdatoen.
Inden der er gået 4 uger fra ægteskabserklæringen er underskrevet, skal I henvende jer til kirkekontoret i det præstegældet, I skal giftes i, for at aftale en dato for brylluppet. I bør henvende jer i god tid, inden I ønsker at blive gift.
Når I henvender jer til kirkekontoret, skal I medbringe:
• En kopi af jeres dåbs- eller navneattester
• Eventuelt en kopi af skilsmissebevilling, hvis én af jer eller I begge er fraskilte
• Ægteskabserklæringen. Erklæringen må ikke være over 4 uger
• Prøvelsesattesten, hvis I skal giftes i et andet sogn end det I bor i