Selvbetjeningsløsningen ”Daginstitutioner - Indmeldelse, udmeldelse og betaling” for Kommuneqarfik Sermersooq er pt. nede. Vi arbejder på at få rettet fejlen. Vi beklager ulejligheden. V.h. Kommuneqarfik Sermersooq

Jagt på store hvaler

Det er tilladt at jage en række af de store hvaler. Det er grønlandshval, finhval, sildepisker (vågehval) og pukkelhval, der alle jages for deres kød, mattak, spæk, knogler og barder. Alle 4 hvalarter lever ud for både Vest- og Østkysten, men kun sildepisker må jages på Østkysten.

Hvis du vil jage store hvaler, skal du være opmærksom på, hvilke betingelser der gælder for hvalfangst, kvoterne for hvalfangst, og hvordan du indberetter din fangst.

Der gælder desuden specifikke regler for jagt på hver af de 4 hvalarter, som du kan læse nedenfor.

 

For at jage de 4 store hvaler skal du:
• Have et gyldigt erhvervsjagtbevis
• Have en licens/tilladelse til den art, du vil jage
• Bruge de påbudte fangstredskaber
• Afrapportere fangsten via det udleverede særmeldingsskema
• Tage en vævsprøve i den udleverede plastbeholder og aflevere på kommunen sammen med særmeldingsskemaet

Bemærk
Der kan være udformet kommunale vedtægter om, hvor der må foregå hvalfangst, og hvor der må foregå hvalsafari.

Ansøg eller forny dit jagtbevis her

For hvalfangst med hvalgranater er det et krav, at kun personer med gyldigt bevis for at have gennemført et kursus i brugen af hvalgranater, må købe og bruge dem.

For at deltage i jagt på store hvaler med hvalgranat, skal du have en godkendt harpunkanon.

Endvidere skal licensindehaveren varsle i rimelig tid om fangstplan og dato til nærmeste jagt- og fiskeribetjent i området.

En licens til at jage en bestemt hvalart er en tilladelse til at nedlægge en bestemt hval i et bestemt område, enten Vest-- eller Østkysten. Licensen er personlig. Det betyder, at du ikke må sælge eller give den til andre. Du har pligt til at have licensen samt erhvervsjagtbevis med, når du tager på jagt. For fællesfangst på sildepiskere er alle deltageres navne skrevet på licensen, men det er kaptajnens ansvar at afrapportere fangsten via særmeldingsskemaet.

Anskaffelse af licens/tilladelse
For at få en licens/tilladelse til den hvalart, du vil jage, skal du henvende dig til dit lokale borgerservicecenter eller bygdekontor.

 

Jagt på de 4 store hvaler er begrænset af kvoter. Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) fastsætter 6-årige kvotestørrelser på baggrund af biologisk rådgivning. Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission (NAMMCO) giver også biologisk anbefaling.

Fangstkvoter for de store hvaler bliver fordelt af 2 omgange.

Først træffer Naalakkersuisut en beslutning om fordelingen af den nationale og regionale kvote i samråd med Fordelingsgruppen, der består af Departementet for Fiskeri og Fangst (APN), Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) og kommuner.

Herefter fordeler kommunerne i samråd med lokale KNAPP’er fangstkvoterne lokalt. Den lokale fordeling sker efter ansøgning. Kvoterne gælder for de enkelte arter og for et kalenderår. Kommunen kan stå for omfordeling af evt. restkvoter i august indenfor kommunens forvaltningsområder, og APNN kan i september fordele hele den nationale restkvote.

 

Finhvaler må jages hele året rundt. Hvis en hunhval har en unge, må hverken den eller ungen fanges.

Ved jagt på finhvaler er det tilladt at benytte følgende former for fartøjer:
• 1 fartøj på mindst 11,0 meter længde over alt (l.o.a.)
• Mindst 2 fartøjer på hver mindst 9,2 meter længde over alt (l.o.a.) per finhval

Fartøjerne skal have en harpunkanon og line- eller trawlspil med en trækkraft på minimum 5 tons, eller de skal have en kraftblok.

Harpunkanonerne skal have en kaliber på mindst 50 mm med godkendte hvalgranater til store hvaler. Ved hver hvalfangst skal der være en ekstra harpun med hvalgranat gjort klar. Derudover skal der være liner samt forløber og bøjer nok til at forhindre hvalen i at synke.

En anskudt finhval skal aflives hurtigst muligt ved skud i hovedregionen med hvalgranat.

 

Grønlandshvaler må jages fra 1. april til 31. december. Det er kun voksne grønlandshvaler, der må jages. Hvis en hunhval har en unge, må hverken den eller ungen fanges.

Jagt på grønlandshvaler kræver 3 fartøjer på hver mindst 11,0 meter længde over alt (l.o.a.) per grønlandshval. Hvert fartøj skal være udstyret med en harpunkanon og line- eller trawlspil med en trækkraft på minimum 5 tons, eller fartøjet skal have en kraftblok.

Harpunkanonerne skal have en kaliber på mindst 50 mm med godkendte hvalgranater til store hvaler. Alle 3 fartøjer skal have klargjort en ekstra harpun med hvalgranat og liner samt forløber og bøjer nok til at forhindre hvalen i at synke.

En anskudt grønlandshval skal aflives hurtigst muligt ved skud i brystregionen med hvalgranat.

 

Pukkelhvaler må jages hele året rundt. Det er kun voksne pukkelhvaler, der må jages. Hvis en hunhval har en unge, må hverken den eller ungen fanges.

Ved jagt på pukkelhvaler er det tilladt at benytte følgende former for fartøjer:
• 1 fartøj på mindst 11,0 meter længde over alt (l.o.a.)
• Mindst 2 fartøjer, på hver mindst 9,2 meter længde over alt (l.o.a.) per pukkelhval

Fartøjerne skal have en harpunkanon og line- eller trawlspil med en trækkraft på minimum 5 tons, eller de skal have en kraftblok.

Harpunkanonerne skal have en kaliber på mindst 50 mm med godkendte hvalgranater til store hvaler. Ved hver hvalfangst skal der være en ekstra harpun med hvalgranat gjort klar. Derudover skal der være liner samt forløber og bøjer nok til at forhindre hvalen i at synke.

En anskudt pukkelhval skal aflives hurtigst muligt ved skud i hovedregionen med hvalgranat.

 

Sildepiskere (vågehvaler) må jages hele året fra 1. januar 2019. Det er kun voksne sildepiskere, der må jages. Hvis en hunhval har en unge, må hverken den eller ungen fanges.

En anskudt sildepisker skal aflives hurtigst muligt ved skud i hovedregionen med hvalgranat eller riffel med en kaliber på mindst 7,62x63 (.30-06).

Jagt med harpunkanon
Jagt med fartøjer med harpunkanon skal være mellem 9,2 meter og 22,0 meter længde over alt (l.o.a.). Fartøjet skal have en line- eller trawlspil med en trækkraft på minimum 2 tons eller have en kraftblok.

Harpunkanonerne skal have en kaliber på mindst 50 mm med godkendte hvalgranater til sildepiskere. Derudover skal der være liner samt forløber og bøjer nok til at forhindre hvalen i at synke.

Fællesjagt med riffel
Hvis fangsten har stor betydning for lokalsamfundet, kan der gives særskilt tilladelse til fællesjagt med rifler. Riflerne skal have en kaliber på mindst 7,62 (.30-06) og må ikke være halv- eller hel automatiske. Mindst 5 joller skal deltage i fangsten, og der skal være udpeget en kaptajn, som er ansvarlig for at afrapportere fangsten til kommunen.

 

Sammen med din licens/tilladelse får du et særmeldingsskema. Når du har fanget en stor hval, skal du udfylde og aflevere begge dokumenter i dit lokale Borgerservicecenter, der sender dem til Departementet for Fiskeri og Fangst.

Du har desuden pligt til at aflevere en vævsprøve, sammen med oplysninger om hvalens art, dato og sted for fangsten. Vævsprøven bliver sendt videre til Grønlands Naturinstitut, der bruger den til at overvåge hvalbestandene og deres trivsel.

 

Du har ret til at klage over beslutninger, der påvirker dine muligheder for at drive jagt på de 4 store hvaler. Hvis du vil klage, skal du sende en skriftlig klage til Departementet for Fiskeri og Fangst.

Hvis du har brug for hjælp til at skrive klagen, kan du henvende dig til din hjemkommune.

 

Kommune Qeqertalik
Niels Egedesplads 1
Postbox 220
3950 Aasiaat

Telefon: (+299) 70 19 00
Fax: (+299) 89 15 22
E-mail: qeqertalik@qeqertalik.gl
Hjemmeside: www.qeqertalik.gl

Sullissivik Akunnaaq
B-446, Akunnaaq
Postboks 442
3950 Aasiaat

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: Byg_Akunnaaq@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Attu
B-776, Attu
Postboks 954
3955 Kangaatsiaq

Telefon: 70 19 00
E-mail: Byg_Attu@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Iginniarfik
B-937, Iginniarfik
3955 Kangaatsiaq

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: Byg_Iginniarfik@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Ikamiut
B- 743, Ikamiut
3950 Aasiaat

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: Byg_Ikamiut@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Ikerasaarsuk
B-897, Ikerasaarsuk
3955 Kangaatsiaq

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: Byg_Ikerasaarsuk@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Kangerluk
B-800, Kangerluk
3953 Qeqertarsuaq

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: Byg_Kangerluk@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Kangaatsiaq
B-478
Postboks 80
3955 Kangaatsiaq

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: kangaatsiaq@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Kitsissuarsuit
B-785, Kitsissuarsuit
Postboks 863
3950 Aasiaat

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: Byg_Kitsissuarsuit@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Niaqornaarsuk
B-938, Niaqornaarsuk
3955 Kangaatsiaq

Telefon: (+299) 70 19 00
Fax: (+299) 87 43 72
E-mail: Byg_Niaqornaarsuk@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Qasigiannguit
S. M. Saxtorphsvej 1
Postboks 113
3951 Qasigiannguit

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: qasigiannguit@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Qeqertarsuaq
Holten Møllerip Aqq. 3D
Postboks 513
3953 Qeqertarsuaq

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: qeqertarsuaq@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Sullissivik Aasiaat
Niels Egedes Plads 1
Postboks 220
3950 Aasiaat

Telefon: (+299) 70 19 00
E-mail: aasiaat@qeqertalik.gl

Åbningstider
Mandag - Fredag 09:00 – 15:00
Departement for Fiskeri og Fangst
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: apn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.apn.gl
Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.