Selvbetjeningsløsningen ”Daginstitutioner - Indmeldelse, udmeldelse og betaling” for Kommuneqarfik Sermersooq er pt. nede. Vi arbejder på at få rettet fejlen. Vi beklager ulejligheden. V.h. Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøg om kulturstøtte fra Sermeq puljen

Ansøg her

Sermeq Puljen er Kommuneqarfik Sermersooqs pulje til at fremme kulturen.

Ansøgninger bliver behandlet af Rådet til Kulturfremme ud fra de kriterier, der er besluttet af Kommuneqarfik Sermersooqs Kommunalbestyrelse.

Sermeq Puljen gør det muligt for kulturelle institutioner, foreninger, grupper såvel som enkeltpersoner at søge om tilskud til nye kulturaktiviteter.

Puljen kan søges af borgere fra hele landet og udlandet, men aktiviteterne skal finde sted i Kommuneqarfik Sermersooq og skal være til gavn for kommunens borgere.

 

Kulturaktiviteten skal foregå i Kommuneqarfik Sermersooq og der skal være offentlig adgang til aktiviteten.

I valget lægger Rådet til Kulturfremme vægt på projekter der:

  • Bakker op om Kommunens kulturpolitik, hovedstadsstrategi samt samarbejdsaftalen 
  • Udvikler grønlandsk samtidskunst 
  • Bygger bro mellem kommunens mange bosteder 
  • Inddrager flere parter i nye samarbejdsformer der støtter det brede kulturliv  
  • Fremmer samarbejdet mellem forskellige kulturaktører, private erhvervsliv og kommunens borgere 
  • Giver let adgang til at borgerne kan møde kunst og kultur i hverdagen 
  • Fremmer børn og unges møde med kunst og kultur 
  • Foregår i offentlige rum 
  • Kan påvise medfinansiering i et større omfang

Rådet til Kulturfremme foretager en samlet vurdering af ansøgningen. 

 

Det er en forudsætning for tilskud, at der af PR-materiale tydeligt fremgår, at der er ydet økonomisk tilskud fra Sermeq Puljen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Bemærk: 
Det er dit ansvar som ansøger at sørge for, at ansøgningen indeholder alle de relevante oplysninger, herunder et budget.

Du har mulighed for at medsende:

  • Uddybende projektbeskrivelse 
  • Kommunikationsplan, der viser hvordan projektet/aktiviteten når ud til offentligheden

Hvis du har spørgsmål til ansøgningskravene, kan du kontakte Afdelingen for Kultur og Event på e-mail: sermeq@sermersooq.gl

 

Puljemidlerne beløber sig på 2,5 mio. kr. om året. Det samlede beløb fordeles i to årlige ansøgningsrunder. Rådet til Kulturfremme tilstræber at uddele ca. halvdelen ved hver ansøgningsrunde.

Der er ingen øvre grænse for hvor stort beløb, der kan søges om. Typisk ansøges om mindst 10.000 kr. Ansøgere, som søger et mindre beløb til kulturaktiviteter foreslås at søge direkte til kulturafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq på sermeq@sermersooq.gl.

 

Vil du søge Sermeq Puljen, skal du udfylde et ansøgningsskema og vedhæfte et budget for projektet.

Har du MitID 
For at sende din ansøgning online, skal du logge ind med dit personlige MitID via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side.

Har du ikke MitID 
Du kan sende et brev til Kommuneqarfik Sermersooq, hvis du ikke kan sende ansøgningen digitalt.  Du sender brevet til:

Afdeling for Kultur og Event, Kommuneqarfik Sermersooq 
Kuussuaq 2 
3900 Nuuk  
Grønland

Såfremt der er problemer med ansøgningsmodulet, kan ansøgning og budget sendes til sermeq@sermersooq.gl

Klik her for at hente Sermeq Puljen Ansøgningsskema
Klik her for at hente budgetskema til din ansøgning

 

Din ansøgning bliver behandlet af Rådet til Kulturfremme.

Ved ansøgning af Sermeq Puljen kan Rådet til Kulturfremme vælge at anvende midler fra Sermeq Fonden, efter samme ansøgningskriterier som Sermeq Puljen.

Som ansøger skal du regne med, at der går mindst 5 uger, før din ansøgning er færdigbehandlet. Du får svaret tilsendt på den oplyste mail i din ansøgning.

 

Senest 2 måneder efter afslutning på aktiviteten, skal du indsende en rapport, der indeholder antal besøgende/tilhørere samt regnskab.

Midlerne kan helt eller delvis kræves tilbage, hvis:

  • Du får overskud eller
  • Du anvender ikke pengene til formålet eller
  • Projektet overskrider den angivne tidshorisont uden forudgående godkendelse

Har du modtaget tilskud over 150.000 kr., skal projektet revideres af en registreret revisor.

 

Ansøgningsfrister 2 gange om året: 1. marts og 1. oktober.

 

Hvis du vil klage over håndtering eller afgørelse af din ansøgning, skal du sende din klage til Kultur og Event afdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq pr. e-mail til sermeq@sermersooq.gl.

Kultur og Event afgør om klagen er en karakter, hvor den skal behandles i Kommuneqarfik Sermersooqs Udvalg for Økonomi og Erhverv.

Bemærk:
Hvis Rådet til Kulturfremme har disponeret midler fra Sermeq Fonden, er der ikke mulighed for at klage til administrationen i kommunen. I så fald er klagemuligheden via domstolene.

 

Skrevet af: Afdelingen for Kultur og Event, Kommuneqarfik Sermersooq

Kommuneqarfik Sermersooq

Afdelingen for Kultur og Event
Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, Grønland
Telefon: +299 367409
Mail: kultur@sermersooq.gl
Hjemmeside: https://sermersooq.gl

Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.