Selvstyret har interesse i at opretholde de lokale radio- og tv-virksomheder på grund af deres sociale og kulturelle værdier. Selvstyret har derfor oprettet 3 tilskudsordninger:
- Grundtilskud til driften af lokale radio- og tv-stationer
- Produktionstilskud til lokale tv-stationer
- Tilskud til efter- og videreuddannelse af de lokale radio- og tv-stationers medarbejdere
Disse tilskudordninger uddeles gennem Nunatsinni Tusagassiutilerisut Kattuffiat, NTK.
Grundtilskud
Tilskudet kan søges af lokale radio- og tv-stationer, der er medlem af NTK. Tilskuddet gives til driften af lokale radio- og tv-stationer.
Grundtilskud bevilges ved at der på forhånd afsættes midler til, at 2 nye lokale stationer kan modtage tilskud fra den første kvartalsudbetaling efter, at betingelserne for at modtage tilskud er opfyldt.
Hvis flere end 2 lokale stationer kvalificerer sig til de afsatte midler, ydes der alene tilskud til de 2 stationer, der først opfylder betingelserne for tildeling af grundtilskud. Det resterende grundtilskud fordeles ligeligt mellem de resterende tilskudsberettigede lokale radio- og tv-stationer.
I kan læse mere om Produktionstilskud til lokale tv-stationer og Tilskud til efter- og videreuddannelse af de lokale radio- og tv-stationers medarbejdere under relaterede artikler.
Bemærk
I kan ikke søge om tilskud til at starte en ny radio- eller tv-station, fra Selvstyret.