Ansøg om

En taxatilladelse er et bevis, du skal have hvis du gerne vil eje en taxa. Du kan søge om taxatilladelse hos dit lokale borgerservicecenter. Det er gratis at få en taxatilladelse. Du kan søge så mange taxatilladelser, du vil.

Der er 2 ting, du skal huske at tage med, når du vil søge om en taxatilladelse:

  1. En straffeattest
  2. En hyrevognattest


En hyrevognsattest er et dokument, der indeholder:

  • Bilens registreringsnummer
  • Bilens stelnummer
  • Oplysninger om ejeren f.eks. navn, adresse og CPR-nummer


Både straffeattesten og hyrevognattesten kan du få hos dit lokale politi.


Afslag og venteliste
Det er forskelligt hvor mange taxatilladelser, der er i de enkelte byer og bygder. Det kan være baseret på, hvor mange mennesker, der bor i din by eller bygd.

Når du ansøger, får du med det samme at vide, om du kan få en taxatilladelse.

Får du afslag på en taxatilladelse, fordi alle de bevillinger, der er der hvor du bor, er taget i brug, kan du bede om at komme på en venteliste.

Erhverv

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Erhverv. For at skifte til Borger, tryk på 'Borger' i toppen af siden.