Faktaboks
- Varighed: 11-13 måneder
- Ansøgningsfrist: -
- Adgangskrav (niveau): Flere muligheder
- Lokation: Kangerlussuaq + Narsarsuaq + Nuuk + Ilulissat
- Økonomi: Lærlingeløn
- Undervisningssprog: Dansk og engelsk
En AFIS-Operatør:
• Leverer de informationer, som en pilot skal bruge for at udføre sin flyvning sikkert og effektivt.
• Yder service til piloter om vind- og vejrforhold i lufthavnen og under flyvningen samt oplyser om baneforhold i lufthavnen. Operatøren oplyser også piloten om anden lufttrafik i området.
• Betjener funktionerne i et AFIS-tårn.
• Udfører vejrobservationer, udsender flyveplaner og andre meldinger, som er relevante for sikker flyvning
• Indgår som en central del i lufthavnens drift
Engagement og ansvarsbevidsthed kendetegner dig, og vi forventer at du
• kan arbejde som en del af et team men også selvstændigt, på alle tider af døgnet og til tider under pres,
• er målrettet – samt kan beskæftige dig selv i stille perioder,
• er ansvarsbevidst, og god til at omsætte teori til praksis,
• behersker dansk, engelsk flydende også gerne grønlandsk på et højt niveau i både skrift og tale,
• er god til færdighedsregning og matematik,
• har en god fysik og kan leve op til helbredskrav for AFIS Operatører,
• kan sikkerhedsgodkendes af Politiet – kræver en ren straffeattest,
• efter endt uddannelse, vil påtage at arbejde på en hvilken som helst lufthavn i Grønland, hvor du måtte blive anvist arbejde samt vil være til rådighed for turnustjeneste på forskellige lufthavne.
Uddannelsesforløbet:
Hele uddannelsen, som har opstart i oktober måned, foregår på Grønland og foretages i tæt samarbejde med GATE Aviation Training som er Mittarfeqarfiit’s samarbejdspartner på ATS-uddannelsesområdet. GATE Aviation Training er en internationalt annekendt ATS-uddannelsesvirksomhed med base i Kastrup i Danmark som bl.a. uddanner flyveledere til det danske flyvevåben samt AFIS-operatører og flyveledere til lufthavne mange steder i verdenen.
Uddannelsens første ca. 11 uger (ATS-basisuddannelse) foregår i Kangerlussuaq og består af en række teoretiske fag. Efter juleferien følger et ca. 2 måneders forløb hvor aspiranterne gennemfører vejrobservatøruddannelsen samt den teoretiske uddannelse til AFIS-operatør efterfulgt af træning på 3D tårnsimulator og afsluttende med prøver og sprogtest for opnåelse af AFIS-elevcertifikat. De sidste ca. 5-8 måneder af uddannelsen vil være ”On The Job Training” som vil foregå på en af de større lufthavne i Grønland i enten Narsarsuaq, Nuuk eller Ilulissat.
Undervisningen vil udelukkende foregå på dansk og engelsk, hvor størstedelen af undervisningsmaterialet er på engelsk.
Før du kan blive optaget på uddannelsen, skal vi have modtaget en motiveret skriftlig ansøgning fra dig på både dansk og engelsk.
På baggrund af de modtagne ansøgninger udvælges en række aspiranter til en screeningssamtale som foregår vha. Skype eller MS Teams. Som en del af screeningssamtalen vil dit sprogniveau i Dansk og Engelsk blive vurderet af en certificeret sprogassessor for at sikre at du har de sproglige forudsætninger der kræves for at kunne gennemføre uddannelsen.
Kvalificerede ansøgere kan herefter blive inviteret til deltagelse i en optagelsesprøve i Kangerlussuaq af ca. 4 dages varighed, som foregår i august måned. Umiddelbart før eller efter optagelsesprøven skal du bestå et lægecheck ved en flyvelæge udpeget af Mittarfeqarfiit.
Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.
Du skal bruge
• MitID
• Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
• Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.
Du skal ikke bruge
• dåbsattest
• bopælsattest
• Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).
Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.
Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.
Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.
Det er Mittarfeqarfiit / Greenland Airports der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte dem.
Uddannelsesstart
Uddannelsen starter i oktober
Udbyder
Mittarfeqarfiit / Greenland Airports
Økonomi
Du modtager elevløn under uddannelsen. Elevlønnen udgør pr. 1. januar 2021 kr. 20.000 pr. måned og herfra vil blive trukket et fast månedligt beløb på kr. 850, – for husleje (kollegieværelse).
På betingelse af at du gennemfører uddannelsen, vil du efterfølgende blive ansat som AFIS-operatør i en af Mittarfeqarfiit’s lufthavne og aflønnet i henhold til gældende overenskomst med RAF1917.
Vi vil gøre opmærksom på, at AFIS-uddannelsen betales af Mittarfeqarfiit for at løse Mittarfeqarfiit’s bemandingsbehov. Vi ønsker først og fremmest ansøgere, som er interesserede i at arbejde hos Mittarfeqarfiit. Vi har desværre erfaringer med ansøgere, der forlader os så snart uddannelsen er opnået. For at modsvare den investering, det grønlandske samfund har lagt i uddannelsen har vi indført en elev-kontrakt. Kontrakten indeholder en klausul, der forpligter til 2½ års arbejde efter endt uddannelse. Klausulen betyder, at du nedskriver din ’uddannelsesgæld’ med et fast beløb for hver måned du arbejder for Mittarfeqarfiit. Du vil derfor have pligt til at tilbagebetale resterende beløb, hvis du af egen vilje forlader jobbet i utide.
Praktikforhold
Du skal ikke i praktik
Kvalifikationsniveau
-
Fremtidsmuligheder/jobs
Du får mulighed for at arbejde hos luftfartsselskaber, der udfører rute- eller charterflyvning.
Uddannelsesplan
https://www.mit.gl/job-uddannelse/uddannelser/afis-operatoer/#:~:text=En%20AFIS%2DOperat%C3%B8r%3A&text=Betjener%20funktionerne%20i%20et%20AFIS,central%20del%20i%20lufthavnens%20drift
Hvis du vil klage over sagsbehandlingen eller andet skal du kontakte Mittarfeqarfiit / Greenland Airports.
- Hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik (Hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik)
- Landstingsforordning om førtidspension (Landstingsforordning om førtidspension)
- Hjemmestyrets bekendtgørelse om kollegier (Hjemmestyrets bekendtgørelse om kollegier)
- Landstingslov om Ilisimatusarfik (Landstingslov om Ilisimatusarfik)
- Inatsisartutlov om uddannelsesstøtte (Inatsisartutlov om uddannelsesstøtte)
- Selvstyrets bekendtgørelse om uddannelsesstøtte (Selvstyrets bekendtgørelse om uddannelsesstøtte)
Air Greenland
Postboks 1012
3900 Nuuk
+299 34 34 34