Faktaboks
- Varighed: 2 år
- Ansøgningsfrist: 1 marts
- Adgangskrav (niveau): Flere muligheder
- Lokation: Nuuk
- Økonomi: Uddannelsesstøtte + lærlingeløn
- Undervisningssprog: Dansk og grønlandsk
Få en fremtid som virksomhedens økonomiske navigatør.
Kunne du tænke dig en karriere indenfor handel og økonomi? Så kunne en akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring være den rigtige uddannelse for dig.
Hvorfor læse AU i Økonomi og Ressourcestyring?
En akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring giver dig kompetencerne til at danne overblik over økonomien i en virksomhed. Du får indsigt i risikovurdering og lærer at vurdere de forskellige investeringers lønsomhed og ikke mindst udarbejde budgetter og vurdere årsregnskaber.
Dine jobtitler kunne fx blive controller, budgetmedarbejder og selvstændig rådgiver. Med uddannelsen kan du arbejde i mange typer virksomheder både i Grønland og internationalt.
Studiet giver bl.a. adgang til at søge ind på en bacheloruddannelsen med retningen Økonomi og Ressourcestyring.
Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er delt op i forskellige typer af undervisning: konfrontations-undervisning, holdundervisning, forelæsninger, eksterne oplæg, skemalagt studietid, studietid, projekt- og gruppeopgaver, selvstudie og lektier m.m.
En del af uddannelsen består i en praktik, som kan tages i Grønland eller udlandet. Rejseomkostninger mm. bliver dækket til og fra uddannelsesinstitutionen og praktikpladsen, jf. gældende lovgivning.
AU i Økonomi og ressourcestyring har fokus på erhvervslivet, og du får følgende fag: Erhvervsøkonomi, Statistik, Organisation, Studieteknik, Erhvervsøkonomisk metode, Økonomistyring i praksis, Årsrapport og regnskabsanalyse og Afgangsprojekt.
Niuernermik Ilinniarfik/Grønlands handelsskole
Aqqusinersuaq 18, 3900 Nuuk Greenland
+299 32 30 99
Postbox 1038
gbs@gbs.gl
https://gbs.gl