Erhvervsøkonomi (BA)

Uddannelses ID: 804615

Ansøg her

Faktaboks

  • Varighed: 3 år
  • Ansøgningsfrist: 1 marts
  • Adgangskrav (niveau): Flere muligheder
  • Lokation: Nuuk
  • Økonomi: Uddannelsesstøtte
  • Undervisningssprog: Dansk, engelsk og grønlandsk  

Interesserer du dig for økonomi og finansiering - og kunne du godt tænke dig at arbejde med økonomisk analyse af virksomheders drift?

“Erhvervsøkonomiuddannelsen er overordnet set rettet mod at give dig kompetencer, som gør dig i stand til at arbejde i en offentlig eller privat virksomhed som erhvervsøkonomisk specialist”

- Javier L. Arnaut, afdelingsleder

Du kan også arbejde som generalist med et helhedssyn på virksomhedens drift og udviklingspotentiale.

Uddannelsen udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med det grønlandske erhvervsliv.

Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidat-del (2 år).

1.-4. semester indeholder en introduktion til og gennemgang af de erhvervsøkonomiske kernefag samt videnskabelige metoder.

Modulerne er som hovedregel gensidigt uafhængige, dog forudsætter modulet ”Videregående økonomistyring”, at den studerende har gennemført modulet ”Økonomistyring” eller tilsvarende. Derudover er det hensigtsmæssigt, at modulerne i vidt omfang gennemføres i kronologisk rækkefølge i henhold til det beskrevne forløb.

På 5. semester gennemfører de studerende et projekt i samarbejde med en offentlig eller privat grønlandsk virksomhed. På semestret sætter de studerende deres viden fra 1. - 4. semester i spil i forhold til virkelige problemstillinger i disse virksomheder. Modulerne på 1. - 4. semester skal således være bestået, når de studerende starter på 5. semester.

Derudover er der på uddannelsens 1. - 2. samt 6. semester en række valgfag, som giver de studerende mulighed for at specialisere sig i forskellige retninger.

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt inden for en valgfri erhvervsøkonomisk problemstilling.

GUX-eksamen eller en dermed ligestillet gymnasial uddannelse med et karaktergennemsnit på 6,0 efter GGS-skalaen hvor fagene matematik og engelsk skal være bestået med min. karakteren C på B-niveau/tilvalgsniveau eller derover. Det er et krav, at ansøgeren har bestået grønlandsk og dansk såvel skriftligt som mundtligt med min. karakteren D.

En lavere karakter på A-niveau kan til en vis grad sidestilles med kravet på B niveau.

Konkrete ansøgninger om dispensation i form af motiverede ansøgninger sker til afdelingsleder, som behandler sagen individuelt på baggrund af ansøgerens uddannelsesmæssige kompetencer samt realkompetencer opnået gennem erhvervsarbejde og kurser.

Det anbefales at man i en motiveret ansøgning redegør for, hvorfor lige netop arktisk samfundsvidenskab eller erhvervsøkonomi er det studie man ønsker at læse. Det kan f.eks. ske gennem en baggrundsmotivation, hvor man beskriver interessen for det samfundsvidenskabelige eller erhvervsøkonomiske område. Det kan også ske som en fremtidsmotivation, hvor man beskriver hvad man forventer at få ud af uddannelsen og hvad de fremtidige faglige kompetencer skal bruges til. I sidste ende kan det være en kombination af ovenstående.

Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.

Du skal bruge

• MitID
• Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
• Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.

Du skal ikke bruge

• dåbsattest
• bopælsattest
• Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).

Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.

Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.

Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.

I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.
Din ansøgning om optagelse bliver behandlet af Ilisimatusarfik, og din ansøgning om studiestøtte behandles af Uddannelsesstøtteforvaltningen, men begge administreres af Ilisimatusarfik.

Du får besked om du har fået afslag eller er optaget.

Husk at bekræfte din studieplads.

Hvis ikke du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse kan du blive optaget med den betingelse, at du opnår et bestemt resultat i din afsluttende eksamen.
Husk at indsende det endelige eksamensbevis senest den 29. juni.

Senest den 15. januar modtager du nærmere oplysninger fra Ilisimatusarfik om studiestart, uddannelsesstøtte, m.m.
Uddannelsesstart
Uddannelsen starter 1 september

Udbyder
Ilisimatusarfik

Økonomi
Du kan søge om at få uddannelsesstøtte under hele uddannelsen gennem Sullissivik.

Praktikforhold
Du skal som udgangspunkt ikke i praktik.

Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 7 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder/jobs
Med en bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område.
Du kan bla. komme ind på den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse cand.merc. og på revisorkandidatuddannelsen cand.merc.aud.
Uddannelsen giver dig fremtidige jobmuligheder inden for administration - især i det private erhvervsliv.
Du kan feks. få job inden for regnskab og økonomistyring, finansiering og marketing.

Uddannelsesplan
https://da.uni.gl/media/1khnmq1h/studieordning-arktisk-samf-og-eoe-2024.pdf
Du har ret til at klage over universitetets afgørelse om optagelse, hvis du mener, den er i strid med gældende regler. Klagen sendes skriftligt til studieadministrationen på: studieadm@uni.gl. Din klage skal begrundes, og være indleveret senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Skrevet af: Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

Ilisimatusarfik
Manutooq 1
Postboks 1061
3905 Nuussuaq
Telefon: +299 38 56 00
Mail: mail@uni.gl
Hjemmeside: www.uni.gl
Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.