Faktaboks
- Varighed: 3,5 år
- Ansøgningsfrist: 1 marts
- Adgangskrav (niveau): Flere muligheder
- Lokation: Ilulissat
- Økonomi: Uddannelsesstøtte
- Undervisningssprog: dansk og grønlandsk
Socialpædagoguddannelsen varer 3½ år og er opbygget over 7 semestre hvoraf teoridelen kun kan tages i Ilulissat. Der starter hvert år, et hold på 25 i begyndelsen af august og disse skal igennem deres studietid, gennemgå 2 praktikforløb af hhv. 14 og 18 ugers varighed. Alle semestre regnes som svarende til 30ECTS point.
Uddannelsens formål er at kvalificere den studerende til at kunne:
• indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende,
• formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,
• tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis,
• tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer,
• deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende fagområder, og
• analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde.
Suppleringsforløbet til professionsrettet bachelor som socialpædagog er et suppleringsforløb til færdiguddannede fra den decentrale socialpædagoguddannelse og socialpædagoguddannelse (før 2008 på PI/SPS).
Forløbet strækker sig over 1 semester på 5 måneder. Ved forløbet vil der være et 6 ugers forløb med “Videnskabsteori” og for resten af perioden vil der være et selvstændigt arbejde med et Bachelor projekt og eksamination heraf.
Studerende, der går i gang med socialpædagoguddannelsen, tildeles kollegier i Qoororsuaq kollegierne. Studerende med et skoleophold på 3½ år skal vide, hvis man medtager børn/familie vil man få tildelt en kollegielejlighed. Par tildeles kollegieværelser egnet til par, for enlige tildeles kollegieværelse.
Ansøger skal have bestået ét af følgende og nedenstående skal være opfyldt for at blive optaget:
• Bestået Socialassistentuddannelsen med min. karakteren D/4
• Bestået en gymnasial uddannelse med mindst 4,5 i gennemsnit og min. karakteren D/4 på A-niveau i skriftlig dansk
• Anden relevant uddannelse på gymnasialt niveau
Ved ikke opnået gennemsnitskarakter eller individuel karakter kan der søges dispensation om individuel vurdering og dokumentation for faglig opgradering. Dispensationen skal være begrundet og stiles til rektor. Brevet kan suppleres med individuelle samtaler med ansøgeren. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end der er studiepladser vurderes og prioriteres hvem der skal optages, med udgangspunkt i bedst kvalificerede jf. ovenstående optagelseskrav samt en helhedsbetragtning i forhold til holdets sammensætning.
Adgangskrav for at blive optaget på et suppleringsforløb til professionsrettet bacheloruddannelse som socialpædagog er, at ansøgeren:
• Har gennemført en socialpædagoguddannelse, der ikke er professionsrettet bachelor
Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.
Du skal bruge
- MitID
- Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
- Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.
Du skal ikke bruge
- dåbsattest
- bopælsattest
- Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).
Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.
Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.
Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.
I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.
Det er uddannelsesinstitutionen der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte uddannelsesinstitutionen.
Uddannelsesstart
Uddannelsen starter løbende
Udbyder
Perorsaanermik Ilinniarfik (PI/SPS)
Økonomi
Du kan søge om at få uddannelsesstøtte under hele uddannelsen gennem Sullissivik
Praktikforhold
Du skal som udgangspunkt ikke have fundet en praktikplads som optagelseskrav.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.
Fremtidsmuligheder/jobs
Efter afsluttet uddannelse kan du søge ansættelse inden for bl.a.:
• Daginstitutionsområdet
• Døgninstitutionsområdet
• Forskolen
• Handicapområdet
• Ældreområdet
• Kriminalforsorgen
• Vejlednings- og forebyggelsesarbejde
Uddannelsen kvalificerer dig til flere videregående uddannelser.
Uddannelsesplan
Du kan downloade pjecen her: https://pi.sps.gl/uddannelser/socialpaedagog/
Hvis du vil klage over sagsbehandlingen eller andet skal du kontakte uddannelsesinstitutionen.
- Selvstyrets bekendtgørelse om honorering af og udgiftsgodtgørelse til bestyrelsen for Grønlands Nationalteater (Selvstyrets bekendtgørelse om honorering af og udgiftsgodtgørelse til bestyrelsen for Grønlands Nationalteater)
- Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet)
- Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (hjemmel til at udbyde andre uddannelser og kompetencegivende forløb, dispensationsmulighed vedrørende lærlingekontrakt, præcisering af bestemmelser vedrørende skolepraktik, vedtægter m.v. samt ophævelse af landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik) (Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (hjemmel til at udbyde andre uddannelser og kompetencegivende forløb, dispensationsmulighed vedrørende lærlingekontrakt, præcisering af bestemmelser vedrørende skolepraktik, vedtægter m.v. samt ophævelse af landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik) )
- Selvstyrets bekendtgørelse om voksenuddannelser (Selvstyrets bekendtgørelse om voksenuddannelser)
- Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (Mulighed for optagelse på en erhvervsuddannelse uden praktikplads) (Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (Mulighed for optagelse på en erhvervsuddannelse uden praktikplads) )
Perorsaanermik Ilinniarfik (PI/SPS)
allaffik@pi.sps.gl
+299 38 35 50
Åbningstider:
Man-, Tirs-, & Tors.; 9.00-15.00
Onsdag; Lukket
Fredag 9.00-12.00
Lør-, søn- og helligdage lukket
Hovedkontor:
Ilulissani allaffik:
Marralinnguaq 40 & 40B
Postboks 519
3952 Ilulissat