Faktaboks
- Varighed: 2 år
- Ansøgningsfrist: 15 august
- Adgangskrav (niveau): Flere muligheder
- Lokation: Ilulissat
- Økonomi: Arbejdsgiver
- Undervisningssprog: dansk og grønlandsk
Diplomuddannelsen er normeret til 1 årsværk på i alt 60 ECTS point – svarende til ca. 1.650 timers arbejdsbelastning. Uddannelsen strækker sig over 2 år og tilrettelægges med undervisningsmoduler, hvoraf der er 3 obligatoriske moduler og 1 valgfrit modul på 10 ECTS – svarende til ca. 275 arbejdstimer pr. modul samt 4 valgfrie moduler på hver 5 ECTS – svarende til ca. 140 arbejdstimer pr. valgmodul.
Afslutningsvis er der et obligatorisk modul med afgangsprojekt på 15 ECTS – svarende til ca. 415 arbejdstimer.
Modulerne strækker sig typisk over 4–9 dage, hvor der udover undervisning er planlagt studietid, hvor der arbejdes med pædagogisk viden og metoder i relation til udvalgte specialpædagogiske perspektiver. Der kan forekomme undervisning også om aftenen og i weekender.
Mellem modulerne skal den studerende ligeledes sætte tid af til kontakt og aftaler med studie- eller responsgrupper, opfølgning og forberedelse mellem modulerne med bl.a. litteraturlæsning, fortsat træning i daglig praksis, samt løsning af skriftlige eller andre obligatoriske opgaver.
Uddannelsen foregår delvist på dansk og grønlandsk – underviserne vil i udgangspunkt være dansksprogede, men øvelser kan ske på grønlandsk i mindre grupper. Størstedelen af litteratur og teori vil ligeledes være dansk, men grønlandske tekster, rapporter m.m. inddrages ligesom der kan forekomme tekst materiale på engelsk. Skriftlige opgaver kan afleveres som udgangspunkt på dansk.
De studerende samles på modulerne til undervisning på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, da det er væsentligt for uddannelsen, at studerende mødes i et læringsmiljø uden for deres normale arbejdsplads og miljø, så de uforstyrret kan fordybe sig i undervisningen og praksisøvelser.
Virtuel undervisning benyttes som form, hvor det giver mening. Det vil være et supplement til undervisning på modulerne, der sker ved fysisk fremmøde. Mellem undervisningsmodulerne vil vejledning og feedback tilbydes virtuelt ligesom studerende kan planlægge studieaktivitet i grupper og mødes i virtuelle fora.
Studerende optages på Specialpædagogisk Diplomuddannelse eller enkelte moduler, hvis ansøgeren:
• har gennemført relevant adgangsgivende videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse,
• har mindst 2 års relevant pædagogisk erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse,
• har sproglige kompetencer til at læse, forstå og formulere sig på dansk
• har en uddannelsesaftale med sin arbejdsgiver
Studerende, som søger hele uddannelsen, har fortrinsret. Er der ledige pladser, kan man tilmelde sig modulerne enkeltvis.
PI/SPS kan desuden optage ansøgere, som ikke opfylder ovenstående krav, men som ud fra en konkret vurdering af Real Kompetencer skønnes at have uddannelses- og arbejdsmæssige forudsætninger svarende til ovenstående adgangskrav. RealKompetenceVurdering (RKV) vil blive foretaget af PI/SPS med udgangspunkt en helhedsbetragtning af medsendte dokumentation for udd.- og erhvervserfaring samt evt. samtale og/eller optagelsesprøve forud for studiestart.
Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.
Du skal bruge
- MitID
- Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
- Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.
Du skal ikke bruge
- dåbsattest
- bopælsattest
- Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).
Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.
Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.
Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.
I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.
Det er uddannelsesinstitutionen der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte uddannelsesinstitutionen.
Uddannelsesstart
Uddannelsen starter løbende
Udbyder
Perorsaanermik Ilinniarfik (PI/SPS)
Økonomi
Du vil være på arbejdsgivers løn og har derfor ikke ret til uddannelsesstøtte eller lærlingeløn.
Praktikforhold
Du skal ikke i praktik
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.
Fremtidsmuligheder/jobs
Efter afsluttet uddannelse kan du søge ansættelse inden for bl.a.:
• Daginstitutionsområdet
• Døgninstitutionsområdet
• Forskolen
• Handicapområdet
• Ældreområdet
• Kriminalforsorgen
• Vejlednings- og forebyggelsesarbejde
Uddannelsen kvalificerer dig til flere videregående uddannelser.
Uddannelsesplan
Du kan downloade pjecen her: https://pi.sps.gl/specialpaedagogisk-diplom/
Hvis du vil klage over sagsbehandlingen eller andet skal du kontakte uddannelsesinstitutionen.
- Selvstyrets bekendtgørelse om honorering af og udgiftsgodtgørelse til bestyrelsen for Grønlands Nationalteater (Selvstyrets bekendtgørelse om honorering af og udgiftsgodtgørelse til bestyrelsen for Grønlands Nationalteater)
- Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet)
- Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (hjemmel til at udbyde andre uddannelser og kompetencegivende forløb, dispensationsmulighed vedrørende lærlingekontrakt, præcisering af bestemmelser vedrørende skolepraktik, vedtægter m.v. samt ophævelse af landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik) (Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (hjemmel til at udbyde andre uddannelser og kompetencegivende forløb, dispensationsmulighed vedrørende lærlingekontrakt, præcisering af bestemmelser vedrørende skolepraktik, vedtægter m.v. samt ophævelse af landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik) )
- Selvstyrets bekendtgørelse om voksenuddannelser (Selvstyrets bekendtgørelse om voksenuddannelser)
- Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (Mulighed for optagelse på en erhvervsuddannelse uden praktikplads) (Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (Mulighed for optagelse på en erhvervsuddannelse uden praktikplads) )
Perorsaanermik Ilinniarfik (PI/SPS)
allaffik@pi.sps.gl
+299 38 35 50
Åbningstider:
Man-, Tirs-, & Tors.; 9.00-15.00
Onsdag; Lukket
Fredag 9.00-12.00
Lør-, søn- og helligdage lukket
Hovedkontor:
Ilulissani allaffik:
Marralinnguaq 40 & 40B
Postboks 519
3952 Ilulissat