Lærer (BA)

Uddannelses ID: 805963

Ansøg her

Faktaboks

  • Varighed 3 år
  • Ansøgningsfrist 1 marts
  • Adgangskrav (niveau): Flere muligheder
  • Lokation: Nuuk
  • Økonomi: Uddannelsesstøtte
  • Undervisningssprog: Dansk, engelsk og grønlandsk

Er du interesseret i undervisning og pædagogik, og vil du være med til at skabe et godt grundlag for grønlandske børn og unges videre uddannelse?

“Læreruddannelsen er en bacheloruddannelse, og her uddanner du dig til at arbejde som lærer i en skole eller andre pædagogiske institutioner, og den består af en kobling mellem praktik og teori” - Britta Lohmann, institutleder

I undervisningen lærer du om pædagogiske teorier, som du kan prøve af og øve dig på i dine praktikperioder. På denne måde giver uddannelsen dig både praktiske erfaringer og et teoretisk vidensgrundlag for at arbejde som lærer.
Formål med læreruddannelsen

• Er at uddanne lærere til folkeskolen og give et grundlag for anden undervisning
• Er at være adgangsgivende for videreuddannelse på master- og kandidatuddannelser

Med særligt fokus på en sammentænkning af det faglige og det pædagogiske skal læreruddannelsen give den faglige og pædagogiske indsigt, som er nødvendig for at kunne virke som lærer. Koblingen af teori og praksis står centralt i læreruddannelsen, hvor praktikken har til formål at give øvelse i - og skabe afsæt for refleksion over - lærerpraksis.

Når du er blevet optaget, så skal du tilbagemelde hvilke 3 linjefag, du vil have i løbet af din uddannelse.
Som det første og andet linjefag skal du vælge mellem:

• Dansk
• Engelsk
• Grønlandsk
• Kulturfag (historie, samfundsfag, religion og filosofi)
• Matematik
• Naturfag (biologi, naturgeografi og fysik)

Som det tredje linjefag skal du vælge mellem:

• Idræt og udeliv
• Kunst og håndværk
• Mad og sundhed
• Musik


Adgangskravet til uddannelsen er, at nedenstående er opfyldt. Ansøgere til uddannelsen optages ud fra følgende kriterier:

1) Karaktergennemsnittet på den adgangsgivende eksamen fra GUX med mindst 5,5 efter GGS-skalaen. Ansøger skal vedlægge en begrundet ansøgning.

For valg af linjefag gælder, at den studerende minimum har afsluttet det valgte fag på en gymnasial uddannelse med følgende karakter:

• Min. C/7 på A-niveau i grønlandsk og dansk
• Min. D/4 på B-niveau i matematik og engelsk
• Min. D/4 på C-niveau i øvrige linjefag.

Eller

2) Ansøger med en bestået gymnasial uddannelse med et gennemsnit under 5,5 kan optages med suppleret:

• studierelevant erhvervserfaring eller anden relevant uddannelse svarende til et gymnasialt niveau. Ansøgeren vedlægger desuden en begrundet ansøgning. Denne opfølges af en samtale med institutleder/afdelingsleder ved Institut for Læring.

I tilfælde af flere kvalificerede ansøgere inden for bestemte fag foretages en dimensionering ud fra skærpede adgangskrav.

Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.

Du skal bruge

• MitID
• Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
• Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.

Du skal ikke bruge

• dåbsattest
• bopælsattest
• Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).

Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.

Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.

Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.

I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.
Din ansøgning om optagelse bliver behandlet af Ilisimatusarfik, og din ansøgning om studiestøtte behandles af Uddannelsesstøtteforvaltningen, men begge administreres af Ilisimatusarfik.

Du får besked om du har fået afslag eller er optaget.

Husk at bekræfte din studieplads.

Hvis ikke du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse kan du blive optaget med den betingelse, at du opnår et bestemt resultat i din afsluttende eksamen.
Husk at indsende det endelige eksamensbevis senest den 29. juni.

Senest den 15. august modtager du nærmere oplysninger fra Ilisimatusarfik om studiestart, uddannelsesstøtte, m.m.

Uddannelsesstart
Uddannelsen starter 1 september

Udbyder
Ilisimatusarfik

Økonomi
Du kan søge om at få uddannelsesstøtte under hele uddannelsen gennem Sullissivik.

Praktikforhold
Du skal ikke i praktik

Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder/jobs
De fleste færdiguddannede lærere arbejder med undervisning i folkeskolen, gymnasiet eller andre steder. Nogle lærere arbejder også med vejledning, formidling eller ledelse.
Eksempler på arbejdssteder:

• Folkeskoler
• Specialskoler
• Private skoler
• Efterskoler
• Erhvervsskoler
• Højskoler
• Gymnasier
• Skoler med voksenundervisning
• Private virksomheder

Uddannelsen kvalificerer dig til flere videregående uddannelser.

Uddannelsesplan
https://da.uni.gl/media/x2eeiohg/laerer-studieordning-2022.pdf

Du har ret til at klage over universitetets afgørelse om optagelse, hvis du mener, den er i strid med gældende regler. Klagen sendes skriftligt til studieadministrationen på: studieadm@uni.gl. Din klage skal begrundes, og være indleveret senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Skrevet af: Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

Ilisimatusarfik
Manutooq 1
Postboks 1061
3905 Nuussuaq
Telefon: +299 38 56 00
Mail: mail@uni.gl
Hjemmeside: www.uni.gl
Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.