Et indhold beskriver en proces fra start til slut i forbindelse med en ansøgning/anmodning/indberetning m.m., forklaret med borgervenligt sprog, som borgeren eller den erhvervsdrivende kan læse om.
En digital blanket er en digital løsning til ansøgning/anmodning/indberetning m.m., som borgeren eller den erhvervsdrivende kan anvende med sin MitID.
En myndighed kan ikke få digitaliseret deres fysiske blanket, hvis der ikke er et indhold til blanketten på sullissivik.gl, fordi det er vigtigt at borgeren eller den erhvervsdrivende først læser om betingelserne, før de går videre til den digitale blanket for at udfylde den. Derfor skal myndigheden først skrive en vejledning på et indhold om betingelserne, procedure og frister, før de kan få lavet udfyldningsfelter på en digital blanket.
En myndighed der ønsker at bestille en digital blanket, skal først bruge ”Skabelon til et indhold med selvbetjening” til at:
- Producere et nyt indhold (Hvis de allerede ikke har et indhold til blanketten), eller
- Opdatere et eksisterende indhold (Hvis de allerede har et indhold på sullissivik.gl)
Når myndigheden har et indhold klar, så sender de særskilte dokumenter til at få lavet en digital blanket.