Selvbetjeningsløsningen ”Daginstitutioner - Indmeldelse, udmeldelse og betaling” for Kommuneqarfik Sermersooq er pt. nede. Vi arbejder på at få rettet fejlen. Vi beklager ulejligheden. V.h. Kommuneqarfik Sermersooq

Digitale blanketter

En digital blanket er en fysisk blanket der er digitaliseret på sullissivik.gl.

Hvem der kan få lavet en digital blanket på sullissivik.gl
Alle departementer, styrelser, kommuner og forvaltninger kan få deres fysiske blanket digitaliseret på sullissivik.gl – både på borgerdelen og på erhvervsdelen.

Digitale blanketter hjælper borgeren eller den erhvervsdrivende med at klare ærinder med det offentlige alle tider af døgnet, om de befinder sig i en bygd eller by i Grønland.

Når en borger eller den erhvervsdrivende logger på med sit MitID, bliver blanketten:

  • Præudfyldt med stamoplysninger (Fejloplysninger minimeres)
  • Udfyldt direkte (Ingen ulæselig håndskrift)
  • Sendt sikkert til myndigheden via sullissivik.gl

En digital blanket kan også sikre, at borgeren eller den erhvervsdrivende udfylder alle felter, før blanketten indsendes. På den måde undgår myndigheden at få en udfyldt blanket med manglende oplysninger, da felter i den digitale blanket kan gøres obligatoriske at udfylde.

  • Myndigheden skal have et indhold (Producere et ny indhold eller opdatere et indhold vha. brug indholdsskabeloner)
  • Myndigheden skal stille garanti at indsendte/udfyldte digitale blanketter bliver sagsbehandlet, når de bliver modtaget
  • Myndighedens modtager mail skal være på en sikker mail (f.eks. en nanoq-mail. Hvis e-mailadressen ikke er en sikkermail, skal I først få fat i jeres IT-afdeling for at have en Vipre tunnelmail.)
  • Den digitale blanket skal laves med en MitID-login (MitID eller MitID Erhverv)

 


Hvis en digital blanket er udfyldt digitalt og sendt direkte fra sullissivik.gl, modtager myndigheden denne som mail.

En indsendt digital blanket kommunikerer ikke direkte med myndighedens fagsystem til forskel fra en integreret selvbetjeningsløsning. Derfor skal myndigheden sagsbehandle en indsendt digital blanket som en fysisk blanket, ligesom når de modtager blanketten fysisk.

En digital blanket kan kobles til Selvstyrets ESDH-system F2. Når en myndighed har oprettet en sag til en digital blanket, bliver hver indsendt digital blanket lagt automatisk ind på denne sag som en akt med tilhørende vedhæftede dokumenter.

Borgeren og den erhvervsdrivende kan:

  1. Logge på med sit MitID og udfylde en digital blanket og sende den direkte via sullissivik.gl til den relevante myndighed
  2. Udfylde en digitale blanket online, printe den ud og aflevere den til myndigheden (Borgeren eller den erhvervsdrivende logger ikke ind med sit MitID)
  3. Printe en digitale blanket ud, udfylde den og aflevere den fysisk til kommunen med underskrift (Borgeren eller den erhvervsdrivende logger ikke ind med sit MitID)

 

Et indhold beskriver en proces fra start til slut i forbindelse med en ansøgning/anmodning/indberetning m.m., forklaret med borgervenligt sprog, som borgeren eller den erhvervsdrivende kan læse om.

En digital blanket er en digital løsning til ansøgning/anmodning/indberetning m.m., som borgeren eller den erhvervsdrivende kan anvende med sin MitID.

En myndighed kan ikke få digitaliseret deres fysiske blanket, hvis der ikke er et indhold til blanketten på sullissivik.gl, fordi det er vigtigt at borgeren eller den erhvervsdrivende først læser om betingelserne, før de går videre til den digitale blanket for at udfylde den. Derfor skal myndigheden først skrive en vejledning på et indhold om betingelserne, procedure og frister, før de kan få lavet udfyldningsfelter på en digital blanket.

En myndighed der ønsker at bestille en digital blanket, skal først bruge ”Skabelon til et indhold med selvbetjening” til at:

  1. Producere et nyt indhold (Hvis de allerede ikke har et indhold til blanketten), eller
  2. Opdatere et eksisterende indhold (Hvis de allerede har et indhold på sullissivik.gl)

Når myndigheden har et indhold klar, så sender de særskilte dokumenter til at få lavet en digital blanket.

 Myndighedens ansvar
  • Følger kriterierne

  • Bruger huskelisten og sender nødvendige dokumenter og oplysninger til sullissivik@sullissivik.gl

  • Skriftligt godkender udkastet fra DIA SE

  • Kontakter DIA SE hvis de får en ny mail, for at få ændret modtagermailen

  • Skriver rettelserne af en eksisterende digital blanket på begge sprog og sender til sullissivik@sullissivik.gl

  DIA SE's ansvar
  • Sikre at myndigheden er opmærksom på tjeklisten før udviklingen af digital blanket

  • Modtager alle nødvendige oplysninger og dokumenter fra myndigheden via sullissivik@sullissivik.gl,
    hvor  det er kommunikationskonsulenterne der koordinerer opgaven.

  • Webkonsulenter:
    o forklarer om sullissivik.gl’s digital blanket værktøj (efter behov)
    o udarbejder udkast af den digitale blanket og indsætter rettelser, efter myndighedens ønske

  • Har det tekniske ansvar for den digitale blanket
Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.